Der kan være god grund til at tjekke hvilken oplader, der lader din iPhone op.

For tidligere i dag har Apple udsendt en advarsel om, at en række modeller kan overophede og dermed udgøre en sikkerhedsrisiko. Det drejer sig helt præcist om de lade-adaptere, der fulgte med modellerne iPhone 3GS, iPhone 4 og iPhone 4S solgt i perioden oktober 2009 og 2012.

For at se, om din oplader er en af de berørte, skal du kigge på etiketten mellem stikbenene. Den model, Apple nu tilbagekalder, hedder »Model A1300«. Hvis man har en af de modeller, skal man omgående stoppe med at bruge den og ombytte den til en ny, skriver Apple på deres hjemmeside. Har man en iPhone 5 og dermed det modelnummer, der hedder »Model A1400«, er der ingen farer.

BNB