Siden 2007 er antallet af kommunal- og fagdirektører i landets kommuner faldet med 46,8 procent. Ekspert mener, at der er fordele i den udvikling.
I juli 2007 var der i alt 836 kommunal- og fagdirektører i landets kommuner, mens tallet var 445 i juli 2012. Det svarer til et fald på 46,8 procent. Det skriver netsiden Altinget.
- Det er meget markante tal, der helt klart viser, at kommunalreformen er slået igennem, samtidig med at der er et øget pres for besparelser på kolde hænder i kommunerne, siger professor og velfærdsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet til Altinget.
Dan Michael Nielsen, der er ph.d. ved Syddansk Universitet, arbejder med ledelsesændringer i kommunerne. Han er enig med Bent Greve:
- Første opgave efter kommunalreformen var at sikre, at driftsopgaver som at tage telefonen og få de ældre i bad kunne løses. Derfor fik mange kommuner karakter af såkaldte driftsorganisationer. Først senere begyndte man for alvor at tage fat på at trimme direktionen, siger Dan Michael Nielsen til Altinget.
Halveringen af de kommunale direktioner betyder, at hver direktør i gennemsnit har fået ansvaret for 428 flere kommunalt ansatte.
Dan Michael Nielsen ser fordele ved udviklingen. Han mener, at med store direktioner er der risiko for såkaldt sektorisering, hvor den enkelte fagdirektør mest tænker på sit eget område og mindre på det overordnede strategiske niveau.
- Mange direktører giver også meget specifikke ansvarsområder og mulighed for at gå ned i sagsbehandlingen. Hvis fagchefer i stedet får flere opgaver, kan det skabe mindre direktioner med færre forvaltninger og en mere tværgående dynamik, som gør forvaltningerne mere smidige og dynamiske, siger han til Altinget.
BNB
