Hvis man forsøger sig med at forfalske pengesedler, er det en god idé at sikre sig, at de er ordentlig lavet.

Det har fem unge i Nyborg bittert erfaret, efter at de forsøgte at snyde med falske 500 krone-sedler. Det skriver Fyens.dk.

Da to af dem var ansat i Kvickly og Føtex i Nyborg, havde de lagt en plan om, at de skulle veksle vennernes falske sedler, når de kom ind med dem.

Inden da havde vennerne allerede forsøgt sig i Fakta og Spar, men der opdagede man straks, at sedlerne var forfalskede.

Det gik dog ikke som håbet i Kvickly og Føtex, hvor ledelsen hurtigt opdagede snydet.

Derfor kan de alle fem se frem til at få skrevet svindlen ind på deres straffeattester.

En af drengene skal yderligere afsone 80 dage ud af en samlet betinget dom på otte måneder efter en røveri på en kiosk, kørsel uden kørekort og trusler.

BNB