Annette Heick: Sådan kunne Masho-sagen også løses

Det har været en hektisk uge for snart sagt hele Danmark, efter vi i mandags lærte Masho at kende. Sjældent har debatten været så heftig i nyhedsmedierne og på Facebook. Helt forudsigeligt gik folk amok over et forældrepar, som sagt på en pæn måde kommunikerede ret uheldigt. Det voksede sig til en hetz, som siden fik samme forældre til at gå under jorden, og fik de fleste andre til at glemme perspektivet.

Jeg synes, det er værd at huske på, at disse mennesker blev nybagte forældre i en sen alder. Nok også for sen. De har uden tvivl gjort deres bedste men også fået en helt forkert vejledning og mangelfuld rådgivning af dem, vi troede var de kloge. Det er også vigtigt at være opmærksom på, hvor svært det er at se sig selv udefra. De fleste mennesker ved ikke, hvordan de selv kommunikerer. De opfatter ikke egen jargon og tone, før de konfronteres med den. Og her er TV skånselsløst. Jeg kan af egen erfaring sige, at man godt kan blive forskrækket over at se eller høre sig selv. Taler jeg virkelig sådan? Ser jeg virkelig sådan ud? Det er en øjenåbner, og det skal siges til disse forældres ros, at de har set og erkendt, at de har kommunikeret forkert...og de står ved det i fuld offentlighed!

Også instruktøren har man skudt med skarpt efter. Hvorfor greb hun ikke ind? Nu er det jo ikke dokumentaristens rolle, men lad os da bare forestille os, at hun havde grebet ind og brugt sig selv i historien. Tror vi så, det havde forandret noget? Hvilke myndigheder skulle hun have råbt op, som ikke allerede var på sagen? Hun kunne have gjort det og så bagefter pudset glorien, men udfaldet havde været eksakt samme. Det siger jeg skråsikkert af to årsager: 1. Lige nu har jeg kendskab til en anden tilsvarende sag, som nogen forsøger at råbe op om i Kalundborg Kommune. Uden at myndighederne dér griber ind. 2. Mashos sag har fået hele Danmark til at agere. Og hvad har det ændret i den konkrete sag?

Nu har vi raset. Vi har fremstillet os selv som fejlfri forældre, og i filmbranchen har folk stået i kø for at fremhæve sig selv som bedrevidende og retfærdige instruktører. Vi har kastet med skyld og skam. Fint. Lad os så finde fokus igen. For Masho sidder STADIG parkeret hos de myndigheder, som burde være dem, der vidste bedre end alle os andre til sammen.

Er det en langtidsparkering? Er det forkert? Skal hun hjem? Også det er blevet debatteret på bl.a. BTs hjemmeside. Flere politikere mener ja, hun skal hjem. Mange andre siger, det er for sent. Masho er dansk og skal blive her. Må jeg stille to spørgsmål?

1. Hvad er det man vil opnå med at beholde hende her? Hvilket menneske, forestiller man sig, vil komme ud i den anden ende om ti år? En "rigtig" dansker? En veluddannet pige, der kan bidrage til samfundet? Et helt menneske? Blandt de hundredvis af breve, jeg de senere dage har modtaget fra ophidsede læsere, gemmer sig historier fra mennesker, der selv har været i Mashos situation, og som i dag har så inderligt dybe ar på sjælen. Det er ikke mange flatterende ord, de har tilovers for velfærdsdanmarks professionelle stab. Og deres historier efterlader ikke noget større håb for Masho.

2. Hvorfor taler vi om enten/eller, når vi taler om Mashos fremtidige bopælsland? Er løsningen i virkeligheden ikke en kombination? Masho kunne godt beholde sit danske statsborgerskab, samtidig med at hun i perioder kommer til Etiopien og i samarbejde med en tolk finder tilbage til det, hun kom fra. Måske ønsker hverken hun eller de biologiske forældre i det lange løb, at hun skal tilbage, men det ved kun de. Må Masho ikke nok få lov til selv at mærke efter? Blidt og over længere tid? Jeg ved godt, det kan være svært for en ni-årig at træffe de store valg for sig selv, men nu har alle de kloge hoveder talt. Dem med de dyre uddannelser og tykke bøger bag sig. Jeg synes, det kunne være dejligt, hvis vi kunne give mikrofonen videre til de mennesker, der mærker kærligheden i hjertet og navigerer efter den.

Afstemning

Hvad mener du? Deltag i debatten herunder eller her

Læs også:

Din kommentar

Kommentarer

Masho

Skrevet af winnie pedersen, Torsdag den 29. november 2012, 17:23

Hurra for Annette. Endelig et godt forslag. Det ville da være flot at prøve denne løsning. For hvad skal der dog ske med den lille pige. Hun har lidt nok og hvis det virkelig passer at hun er ældre er det hele jo endnu mere grotesk. Jeg tænker på de små børn der bliver afleveret i vuggestue og børnehave. De kan nogen gang være så kede af det når mor eller far går, hvordan må den lille Masho så ikke have det da hun bliver fjernet fra sine forældre.

Følg Anettes råd

Skrevet af Gitte, Torsdag den 29. november 2012, 17:04

Tænk på at den stakkels pige har boet i Danmark i 5 år. Har oplevet den luksus vi er omgivet af i forhold til hendes hjemland. Vi har rindende vand, strøm, varme og al mulig luksus. I Etiopien er alting mere primitivt, og der skal knokles for at få hverdagen til at fungere. Anettes løsning med at kombinere begge verdener tror jeg vil være det bedste. Hun vil i mange år være splittet mellem de 2 verdener, men jeg tror at hvis hun bliver sendt til Etiopien på fuld tid, vil hun stadig være splittet, da hun nok vil savne adoptivforældrene, og så vil de biologiske forældre opleve hendes frustrationer.
Masho og familien både i danmark og etiopien bør få al den støtte der er brug for.
Håber at Masho får et godt liv.

Danmark skal smide milioner

Skrevet af Brian Nielsen, Torsdag den 29. november 2012, 16:37

og atter milioner efter hende og andre som måtte have brug for det.. når så kassen er tom så måske vi begynder at tænke på hvad vi gør og hvorfor..

Lad forældrene få deres datter tilbage

Skrevet af Søren Meyer, Torsdag den 29. november 2012, 16:15

Lad Masho komme hjem til sine forældre.
Betal løbende for en uddannelse dér (som svarer til det beløb, vi ville bruge her i Dk).

Giv forældrene et beløb til at dække de nødvendige udgifter for at Masho kan leve et anstændigt liv (mad, tøj, transport) sammen med dem - og få en uddannelse i sit hjemland!
Det kan vel næppe blive dyrere end her i Dk?

Og stop så iøvrigt IMPORT af børn over 2 år fra andre lande, for at opfylde barnløse forældres ønsker!

Ja, lad de biologiske forældre få Masho tilbage.

Skrevet af Mette, Mandag den 3. december 2012, 14:02

Sådan der Søren - jeg er fuldstændig enig.

Islam over den danske grundlov.

Skrevet af Muhammed, Torsdag den 29. november 2012, 18:33

NEJ NEJ NEJ NEJ NEJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJ.

Send Annette og de andre til Africa så vi kan få fred

Skrevet af Jens Hansen, Torsdag den 29. november 2012, 16:10

Vi gider ikke høre mere om alle de dumme adoptivforældre og alle de klogeåger der ved bedre. Forbyd dog al adoption fra udlandet så vi og de stakkels børn kan få fred, og nogle stakkels danske børn måske kunne være heldige og få nogle gode forældre.

Enig

Skrevet af Keld, Torsdag den 29. november 2012, 15:54

Ja, det er godt skrevet Annette.

Enig

Skrevet af Keld, Torsdag den 29. november 2012, 15:52

Ja, det er godt skrevet Anette.

Lad Masho møde sine biologiske forældre

Skrevet af Jeanette Brammer, Torsdag den 29. november 2012, 14:14

Jeg tror, at Masho stadig sørger over adskillelsen fra forældrene i Ethiopien, og at hun har et skrigende behov for at blive genforenet med dem. Om hun så ville kunne falde til i hjemlandet igen, kan man ikke vide, men man kunne sende hende hjem til forældrene i en periode og derefter vurdere, om hun skulle blive eller returnere til Danmark. Og her skulle man lytte til Masho selv og se på, hvordan hun trivedes.

pigen er ikke enstående

Skrevet af Lene Larsen, Torsdag den 29. november 2012, 13:14

Det vi har set på filmklip, er hvad der i åresvis er sket i Danmark
De anbefalinger familien har fået i forhold til hvordan de skal tackle pigen, er i årevis brugt i danske special insitutioner og bliver stadig brugt. Vi har i Danmark en broget skare af børn og unge, nogle er placeret inde for normalbegrebet og nogle har brug for hjælp uden for familien. Pigen i klippet er ikke enestående, vejledningenf orældrene har fået er ikke noget særlig specielt, der er nogen der tror på det er måden at agere på i forhold til problematikken, og andre tror på andre løsninger....Kærlighed er ikke et pædagogsik redskab, det er en stor fejl, hvis man tror man kan hjælpe alle børn med kærlighed, for hvad er kærlighed og hvornår er den ægte.
Børn har brugt for ægte voksne, der både kan sige fra og til, og som er også er der, når børnene har ageret uhensigtsmæssigt.- Det er i de situationer børnene finder ud af den voksne gerne vil dem og ikke hader dem, hvad den store frygter for dem ofte er. Børn med problemmer forsøger ofte at gøre sig ekstra utilbens overfor nye voksne, så de kan få afprøvet om denne voksne vil dem, eller bare er som så mange andre.....

Megen af den pædagogik der finder sted i danske institutioner, virker voldsom på de menensker som ikke forstår hvad det er for problemer børnene har, ogsletikkeforstår hvordan man kan hjælpedem med problemerne.

Hvis et barn ikke kan forholde sig til lange sætninger, fordi de for længst er stået af og kun kan forholde sig til ganske korte sætninger på max 3ord, På de 3ord, skal der måske både gives et nej og en forklaring. Det skal måske oven i købes gives 100 gange, fordi de er længere tid om at tage det til sig...... På denne måde kan man både virke kort for hoved, hård, ufølsom, diktatorisk,som når man siger nej til en hund og hvad der ellers er kommet frem af billeder på det.
Når man forsøger sig med disse billeder, er det for at give almindelig forældre noget de kan sammenligne det med, så de måske bedre kan forstå hvad det går ud på at arbejde med børn/unge med svære problematikker. Det er ikke velset at komme med disse sammenligninger, da man bliver stemplet og sågar fyret af det.... trods arbejdet fortsætter i samme stil...og hvorfor er det det gør det, det er fordi det er det, der er trykhedsskabende og udviklende for den der har problemerne, og man forsøger at udvikle disse børn og unge, så de bedre har en chance for at begå sig i det danske system uden at det går ud over andre mennesker.

manglende kompetencer hos de sociale myndigheder

Skrevet af britta, Torsdag den 29. november 2012, 13:09

Merete lauerberg, forsker i adoption, fra jeres direkte debat på anden eb side, anbefaler at børnene kommer på ferie i etiopien asap, hvorfor er der ingen hos de sociale myndigheder m.fl. der har set og foreslået dette i løbet af de sidste mange år? Hvorfor skal vi se så barsk en dokumentar for at komme der til? Jeg må igen ytre min stærke bekymring for kompetenceniveaet hos de sociale myndigheder i DK. Hvad er det for nogle mennesker der arbejder der?!!!

Jeg er så enig med dig!!!

Skrevet af Vivi, Torsdag den 29. november 2012, 21:58

Og min stærke bekymring omkring Danmarks sociale myndigheder er alvorlig berøringsangst, inkompetent og al al for sene konstruktive undersøgelser af socialt belastede sager, især vedr. børn og jeg væmmes over kommunernes skrankepaver som INTET gør og hytter deres skind når deres manglende indblanding afsøres, gang på gang på gang på gang................

Annette har ret...

Skrevet af Martin Merstrand, Torsdag den 29. november 2012, 12:39

Vi har som land et ansvar, vi har bragt pigen i denne situation-
Og det er vores opgave at redde hvad reddes kan...
Børn er født uskyldige, det var vi andre også engang.. vi mister den blot hen af vejen.. altså uskylden

Hvad skal jeg blandes ind i det for?

Skrevet af Jens Hansen, Torsdag den 29. november 2012, 15:12

Landet kan da ikke have et ansvar for alle de dumheder der begås, det er for nemt.

Senadoption

Skrevet af Ingrid Søby, Torsdag den 29. november 2012, 12:36

Efter min mening burde al adoption af børn over 2 år afskaffes i Danmark. Jeg har for nyligt læst at hver andet senadopteret (børn over 2 år) udvikler ADHD. Det er ikke fair overfor de børn.
Jeg har selv adopteret en pige, der var 4 år, da hun kom hertil og jeg kan nikke genkendende til mange af de problemer, der er med Macho og hendes familie.
Min datter er 31 år nu, lider af ADHD og hun har afbrudt forbindelsen til mig p.g.a. konflikter.
Vi vil så gerne opdrage disse børn til et civiliseret samfund, men det kan ikke lade sig gøre, da hele deres personlighed er grundlagt de første 4 år.

ADHD og udvikling

Skrevet af Pixie, Torsdag den 29. november 2012, 14:15

Der er meget der ikke er sikkert med ADHD, og mange der har forkert diagnose eftersom vi finder ud af hvad, det egentlig indebærer at have ADHD. Tidligere var det måske lidt af en "paraply" at sætte børn, der opførede sig "forkert" ind under.

Men endel ting bliver mere og mere klart:
ADHD er arveligt, og altså en genetisk/biologisk tilstand og ikke noget man udvikler i de "forkerte" kår - dog er mange af ADHD's symptomer også symptomer indenfor depression, personlighedsforstyrrelser og endel andre tilstande der kan udvikles.

Så hvis hvert andet barn der er senadopteret har ADHD, er det nok på grund af 2 faktorer:

1) Børn der bliver adopteret har i højere grad biologiske forældre der ikke har klaret sig så godt i livet, og måske har endel ekstra udfordringer indenfor sit eget samfund, hvorvidt det er i Danmark eller Etiopien. Voksne med ADHD har højere chance for at opleve svære problemer i livet, og dermed højere chance for at være nødt til at opgive et barn, børn der bliver adopteret som baby er nok i højere grad børn født af mødre der er for unge eller har for mange børn, mens senadopterede børn er børn af forældre i svære livssituationer, der i sig selv er et symptom på ADHD: Altså, med andre ord, senadopterede børn har nok tidt biologiske forældre der faktisk har ADHD.

2)Der er høj grad af fejl eller manglende diagnose indenfor ADHD, personlighedsforstyrrelser, Tourettes og aspergers, pga. ligheder i symptomer, og børn der har haft det meget svært har måske mange af de samme symptomer. Jeg er sikker på at steder som ADHD Ambulatoriet her i Danmark har en meget lille andel fejl diagnocer, men jeg er IKKE så sikker, blandt dem der har blevet diagnosticeret af endel private eller generelle psykiatere i Danmark...

...Og det er så et andet problem vi har: Mange psykiatere i Danmark ser 500 klienter, og mange af dem virker både kolde og uinteresserede, eftersom de ikke har tid til at blive rigtigt kendt med dem, de diagnostiserer. Er det rigtigt?

Jeg ved der er mange problemer indenfor psykiatri i Danmark, mange der ikke får den hjelp de behøver, også efter at få en diagnose.

Og jeg tror ikke vort uddannelsessystem, der fokuserer stærkt på at de, der studerer skal lave opgaver hvor de argumenterer for egne holdninger og teorier, og dermed lærer at ikke lytte, ikke se og ikke være åbne for andre muligheder, hjælper situationen.

For der er jo ikke nogen faktisk garanti for, at de der studerer "hårde" fag som psykiatri og psykologi er specielt intelligente eller empatiske, selvom de skal være gode til at studere og ha gode karakterer.

Når du bliver henvist til psykiater i Danmark, er det lidt af et coin toss om du møder en der bryder sig, der ser dig og der er god til at hjælpe, eller en, der blot vil have en højere indkomst og nemmere arbejdstimer end en læge, og der starter samtalen med "jeg har 500 patienter, og har ikke rigtigt tid til...."

Generelt for alle der har psykiske sygdomme og problemer, arveligt eller udviklet, i Danmark:
Vi behøver mere HJÆLP! Vi behøver mere TID! Vi behøver nemmere og bedre SYSTEMER! Og vi behøver bedre oversigt over behandlingstilbud, mere vurdering af kompetence for de mennesker der arbejder indenfor psykiatri og mere frihed til at hjælpe for dem der arbejder i kommunen!

Se bare, hvor galt det kan gå, når systemet svigter! Det svigter også voksne, også børn der lever sammen med sine biologiske forældre, og også de ældre.

Helt rigtigt, Annette

Skrevet af Karsten Frydkjær, Torsdag den 29. november 2012, 12:13

Selvfølgelig skal Masho på besøg i Etiopien. Det hun ville få ud af at have kontakt med begge verdner, ville 100 psykologer ikke kunne klare på 100 år. Men det kræver så også økonomisk støtte til familien i Etiopien
Spørgsmålet er så bare, hvem der skal betale? Det skal de danske forældre naturligvis. De siger de stadig elsker Masho. Og man gør vel alt for dem man elsker? Og som et voksent, ansvarligt menneske føler man sig vel forpligtet til at rode sig ud af det, man har rodet sig ind i? Så den ligger vel lige til højrebenet?

Hvad med broderen og deres søskende forhold

Skrevet af Annelise, Torsdag den 29. november 2012, 12:05

Du har fuldstændig ret, men hvorfor ikke sende begge børnene ud til en familie der kan takle situationen?? Hvorfor skal de skilles. ? Er det ikke nok de er blevet skildt fra forældrene.?

HUSK også lillebroderen

Skrevet af Else Peersen, Torsdag den 29. november 2012, 12:00

Helt enig i: Der skal tales med Masho om dette og de ønsker hun måtte have, tolke og mennesker der har været udstationeret i Etiopien kan være behjælpelige med kontakter og rejser og ophold derude.
Økonomien i dette set i forhold til hvad det koster at have døgninstituitioner m.m. så er det småpenge at lade børn og ægte forældre have samkvem her i DK eller i hjemlandet på sigt kan børnene måske nå at knytte bånd til hjemlandet og blive lykkelige på den måde, når bare de føler tryghed (det har/er der ikke meget af ift plejeforældrene)
*ER DER NOGEN DER TAGER HÅND OM DEN LILLE DRENG* hvordan behandler plejeforældrene ham og har han kontakt til sin storesøster??
Jeg ville spørge børnene om de havde lyst til at komme på besøg i Etiopien og love dem at de gerne må komme til DK igen og rejse frem og tilbage - så er de frie mennesker og selvom de er meget unge - kan de sagtens udtrykke sig til mennesker de er trygge ved - MEN IKKE TIL plejeforældrene - de har problemer nok med sig selv og kan ikke varetage så store opgaver - såsom at løse de problemer de selv har skabt .....

HUSK også lillebroderen

Skrevet af Else Peersen, Torsdag den 29. november 2012, 12:00

Helt enig i: Der skal tales med Masho om dette og de ønsker hun måtte have, tolke og mennesker der har været udstationeret i Etiopien kan være behjælpelige med kontakter og rejser og ophold derude.
Økonomien i dette set i forhold til hvad det koster at have døgninstituitioner m.m. så er det småpenge at lade børn og ægte forældre have samkvem her i DK eller i hjemlandet på sigt kan børnene måske nå at knytte bånd til hjemlandet og blive lykkelige på den måde, når bare de føler tryghed (det har/er der ikke meget af ift plejeforældrene)
*ER DER NOGEN DER TAGER HÅND OM DEN LILLE DRENG* hvordan behandler plejeforældrene ham og har han kontakt til sin storesøster??
Jeg ville spørge børnene om de havde lyst til at komme på besøg i Etiopien og love dem at de gerne må komme til DK igen og rejse frem og tilbage - så er de frie mennesker og selvom de er meget unge - kan de sagtens udtrykke sig til mennesker de er trygge ved - MEN IKKE TIL plejeforældrene - de har problemer nok med sig selv og kan ikke varetage så store opgaver - såsom at løse de problemer de selv har skabt .....

Svigt på svigt

Skrevet af jette hill ludvigsen, Torsdag den 29. november 2012, 11:53

Jeg så biografversionen, og den viste med al tydelighed, at adoptivforældrene gav op det øjeblik de stod med ansvaret for børnene i Etiopien. Børnenes adoptiv(mor) vendte øjnene mod himlen ad pigen, der som det mest naturlige i verden reagerede på de voldsomme omvæltninger i hendes lille liv. Med det samme møder den stakkels pige med den tunge bagage - en mur af kølighed, forbud og streng streng opdragelse - hun måtte absolut ingenting, der var NUL forståelse og overskud på forældrekontoen. Adoptivforældrene viste med al tydelighed, at de ikke magtede forældre ansvaret. Der var ingen hjælp, trøst, støtte, forståelse, kærlighed og varme at hente for pigen. De kølige "forældre" havde al for travlt med at sætte hende på plads, som var hun en hund. Hun skulle afrettes - der var nej på alle hylder......hvad ville det betyde om hun tog sin tiger med ud i haven ? fik en læbepomade, eller urtehave ? Hvad i alverden kunne den forrykte adoptivmor have imod det ? Pigen blev mere og mere ødelagt og indelukket, og fik store problemer med at spise. Helt forknyt forsøgte hun at overvinde sin angst for at spise, og da hun kom/blev sat til bordet - blev hun mødt med det mest modbydelige angreb fra begge forældrene og sendt væk fra bordet - det var RYSTENDE at se på. De mennesker skulle aldrig aldrig aldrig have været godkendt til adoption. Til sidst turde hun ikke sige noget, der var lukket og slukket og der stod angst malet i hendes ansigt. Hvis forældrene kunne vise så grimme sider foran et kamera - så tør jeg slet ikke tænke på, hvad pigen er blevet udsat for i det hjem når der ikke har været kamera på. Her var der INGEN kærlighed. Der var intet galt med pigen, før hun kom i de forkerte hænder. Man behøver ikke at være uddannet psykolog for at se hvem der fejler her. Jeg er mor til 5 kærlige børn og ved - at ansvaret ligger hos FORÆLDRENE. Børn er fuldstændig i voksnes vold og magt.

Hidsigprop

Skrevet af Karen H., Torsdag den 29. november 2012, 21:01

Jeg har også set biografversionen og dér fortæller den biologiske mor og far, at Masho er en hidsigprop og at hun engang, da hun havde et skænderi omkring et komfur, så kastede Masho en sten lige i hovedet på den anden. Måske var der en noget hidsig opførsel dér på hotelværelset, vi så jo blot nogle af Mashos hidsigheder og vi ved ikke hvor længe de havde stået på, da det viste klip blev filmet. Lader I måske jeres børn rasere hotelværelser og kaste rund med tingene? Jeg prøver ikke at lægge skyld på Masho, men det drejer sig åbentbart kun om at hetze mod forældrene og ikke samtidig se på de episoder, hvor Masho rakte ud efter Gert og tog hans hånd eller hvor Henriette sad og vuggede Masho. Der er masser af positive klip i den lange filmversion - der er også masser af negative, men dem, der hetzer VIL kun se de negative episoder. Og til Danadopg: mage til løgnagtige medarbejder i Danadopt i Etiopien skal man da lede længe efter. FØJ

Ja, den tiger...

Skrevet af KJ, Torsdag den 29. november 2012, 20:04

... og så fajanceenglen, som vae "en ting, jeg virkelig elsker. Den skal du ikke ødelægge...".

plejefamilie ophør

Skrevet af susanne hansen, Torsdag den 29. november 2012, 11:48

Set i lyset af adoptionsforældrenes helt utilstrækkelige forældreevner. Og på baggrund af deres åbenlyse jalousi over aflastningsfamilien goed evner. Mener jeg, at det er meget vigtigt og relevant, at få svar på, hvorfor Macho bliver anbragt i familiepleje i 1 år og derefter fjernet fra denne familiepleje og smidt på en børnehjem.
Er der adoptivforældrene beslutning,grundet i jalousi, der sender Macho på børnehjem?
Hvorfor har Macho meget sjældent kontakt med sin biologiske bror?
Kære BT find svarene for os chokerede danskere. Vend hver en sten..

Enig med Anette

Skrevet af Bettina K, Torsdag den 29. november 2012, 11:40

Dejligt endelig at høre en lidt mere positiv tilgang til hele denne sag... Jeg har været led og ked af at tænde for tv de sidste dage pga denne sag... come on, hvad sker der lige for alle de mennesker der lige skal pudse deres glorie ved at svine et forældrepar til som gjorde hvad de nu engang kunne i denne situation? Hvis man nu tænker lidt over det... dokumentaren har fulgt familien i 2,5 år ... det blev til en times udsendelse... Hvor mange kan helt ærligt sige at hvis nogen fulgte jer i 2,5 år ikke ville kunne støbe noget sammen som ville få jer til at se ud som dårlige forældre? Jeg sidder ihvertfald og tænker mit.. Jeg og min mand har selv en søn med udviklingsvanskeligheder og nogle gange er det dælme hårdt. Selvom jeg elsker min søn overalt på jord, så har der absolut været timer og dage i løbet af hans snart 5 års liv hvor jeg har været ret langt ud i udkanten af mig selv. og vi har endda vænnet os gradvist til hans tilstand.
Disse forældre har adopteret 2 små børn, der stadig kan huske deres forældre, og som måske har svært ved at vænne sig til livet her i dk... det er da også MEGET for sådan en bette en ! Jeg ved da hvordan vores datter på 3 år nogle gange mener at verden er ved at bryde sammen hvis man lige har fået det forkerte ben ud af sengen og så også skal have morgenmad og nå ud af døren til tiden.. hvordan vil en lille pige så ikke have det hvis dette forkerte ben ud af sengen er flere tusind kilometer væk fra sin mor og far?
Hvor jeg egentlig vil hen med al den her snak er nok at der burde ,som mange efterhånden har påpeget , være mere hjælp at hente for forældre som disse... folk som ved hvordan man kan takle det savn som disse børn uden tvivl vil få og de evt. problemer der kan opstå...
Jeg håber i den grad at Macho få den hjælp som hun uden tvivl har brug for, og at der i den grad bliver strammet op på hjælp til folk der adoptere, til når de ER kommet hjem med barnet.

Spørg Masho

Skrevet af JB, Torsdag den 29. november 2012, 11:35

Selv om Masho ikke er så gammel, kan man da godt spørge hende om hun vil BESØGE sine forældre.
Derefter kan de sociale myndigheder tage stilling til hvad der er bedst for Masho i fremtiden.
Hun bliver aldrig et "helt" menneske igen, og en fremtid på børnehjem er ingen fremtid.

Nu skal der handles og ikke så meget snak

Skrevet af Kirsten Milo, Torsdag den 29. november 2012, 11:22

Jeg kan godt frygte at stakkels Macho´s sag vil drukne i alt for mange eksperters udtalelser. Eksperter som heller ikke er enige og derfor går tiden bare med snak, snak og atter snak, hvilket er så typisk dansk. Vi skal handle, skal vi. Jeg mener Macho skal hjem til sine forældre sammen med en dygtig psykolog som er i stand til at hjælpe familien på sporet igen. Vi skal hjælpe der, hvor familien naturligt hører til. Som samfund har vi alle et ansvar i netop denne slags sager, hvor et ulykkeligt mennesker er kommet i klemme. Her er der ikke tid til at høre på alle de kloge hoveder, de såkaldte eksperter. Som Annette Heick skriver: "Spørg dog de mennesker det drejer sig om".Macho skal som voksen kunne tænke tilbage på en, trods alt, god opvækst. Det vil hun ikke kunne, hvis hun bliver her. Denne sag er så ulykkelig og så hjerteskærende og jeg føler mig magtesløs. Der er ingen tvivl om at der er sket flere fejl i sagen, også fra myndighederne i Ethiopien. Det bliver så ikke bedre af at hun kommer til en familie, hvor kælighed og forståelse for pigen var nærmest ikke-eksisterende

Netop!

Skrevet af Cecilie, Torsdag den 29. november 2012, 11:20

Det ville være en meget human måde at hjælpe Masho på og samtidig vise at Danmark er et humant land - trods alt.

en rigtig kærlig model annette

Skrevet af marianne, Torsdag den 29. november 2012, 11:05

jeg vil også sige bravo, annette, en intelligent og klog artikel, og en mulighed, som kunne være værd at forfølge, - under alle omstændigheder skal de biologiske forældre og børnene selv indover i et stille og roligt udviklende tempo, hvor så løsningen vil vise sig på sigt, - jeg synes selv stadig, de skal hjem, men med penge og støtte, betingelsen er selvfølgelig, at det er det, de vil, - mon ikke familien dernede siger jatak, når det følges op af midler - opbakning - og hjælp og støtte til hele familien, - når moderen tvivler, er det jo angst for helheden, grundet hendes ubetingede kærlighed til sine børn, som rækker ud over hende selv og er uegennyttig - husk kærligheden er det største, - vi ved alle, at en anbringelse aldrig kan have det faktum indover, det er jo ikke muligt, og til sidst, pigen her er - tror jeg- en følsom og sensitiv pige, der mærker alt, - for hende er den rene kærlighed altafgørende, så I alle, hvor smuk og lysende - hun var, da hun sad og fik ordnet hår og blev sunget for af sin kærlige mor, det var smukt og ægte, - tænk at blive frataget en sådan symbiose, hjælp hende og familien rigtigt, gør alt, prøv alt, tilnærm hende det optimale, genforen hende, genopret - jeg tror såmænd godt, man kan spole tilbage og tage det derfra, - ting er oprettelige, og især i hendes egen kultur, hver celle i hende husker.