Er det i orden at lade ungerne fortsætte i institutionen og selv holde ferie?

Det mener hver femte dansker, skriver avisen.dk på baggrund af en meningsmåling foretaget af analysebureauet Wilke.

Men børn har ret til at holde ferie, siger Bente Boserup, der er chef for Børnetelefonen, drives af Børns Vilkår til avisen.dk og bakkes op af familievejleder og coach Hannah van de Veer:

»Det er jo godt at have glade forældre, der er ladet op. Men jeg vil aldrig foreslå at lade barnet være i daginstitution,« siger Hannah van de Veer til mediet.

På spørgsmålet, om det er i orden, at forældre sender deres børn i institution, mens de selv holder ferie, svarer 22 procent ja, mens 67 procent svarer nej i Wilkes undersøgelse.

Det er dog lidt for nemt bare at blive forarget og pege fingre ad forældre, der lader deres børn blive i institutionen, selvom forældrene har fået sommerferie, mener Annette Heick. Hun har selv har to børn med manden Jesper Vollmer og hylder på ingen måde hylder idéen. Men folk få selv bestemme, siger hun til bt.dk.

»Hvis forældrene skal bruge den første uge af ferien på at sætte huset i stand, og det derfor er svært at have børn rendende rundt om fødderne på én. I sådan et tilfælde vil børnene nok synes, at det er sjovere at være i fritidsordningen. Så der kan helt sikkert findes eksempler, hvor man kan sige: Det forstår jeg godt. Det kan sagtens være, at forældrene har brug for at have noget kærestetid sammen. Men det er at strække den, hvis man bare sidder derhjemme og hygger hele ferien eller rejser væk på ferie, mens børnene er i institution,« siger Annette Heick.

»Hader beskæftigelsesterapi«

Hun understreger, at det er en meget vanskelig diskussion.

»Det bliver nemt sort-hvidt. Det lyder umiddelbart helt forfærdeligt, men man kan helt sikkert finde masser af eksempler, hvor det er helt forståeligt. Vi har da også været på en forlænget weekend uden børnene flere gange, hvor børnene er blevet passet.Det har bare ikke været i ferien. Men det er vigtigt med kærestedage. « siger Annette Heick.

Og forældre skal ikke nødvændigvis være bange for, at de ikke har planlagt den store aktive ferie med børnene ned til mindste detalje, tilføjer Annette Heick. Det skal i hvert fald ikke være en undskyldning for at lade børnene fortsætte lidt længere i institutionen, forklarer hun.

»Børnene har også brug for at kede sig lidt derhjemme. Børnene må gerne savne deres venner i institutionen og kede sig. Tiden derhjemme, hvor man ikke laver noget specielt, er vigtig. Det er helt ok. Så siger børnene måske, de keder sig ti gange om dagen. Men sådan er det. Ferie behøver ikke være beskæftigelsesterapi. Det hader jeg. Børnene skal også selv finde på noget.«