”Livet forstås baglæns men må leves forlæns”. Citat Søren Kierkegaard.
Årh, jeg ville ønske, de ord var mine, for det er så klogt og rigtigt sagt. Der er hele tiden ting, man pludselig fatter, jo ældre man bliver. Noget af det, jeg selv fik øje på den anden dag, var udløst af Mads Holgers alt for tidlige død. Jeg kendte ham ikke. Havde mødt ham en enkelt gang, men det var længe før den store offentlighed stiftede bekendtskab med ham og hans skarpe pen og tunge.
Ligesom mange andre havde jeg et indtryk af ham som en storskrydende og påtaget flamboyant møgunge. Det tør jeg godt sige, for Mads Holger valgte helt bevidst at stikke ud. At forvirre modparten. Michael Jeppesen inviterede ham en gang ind til et portrætprogram på DR. Det virkede, som om den ellers meget rummelige TV-vært havde svært ved at goutere spradebassen, som ingen faktisk blev klogere på, selvom Jeppesen ihærdigt forsøgte at tegne et nuanceret billede af ham.