Anker Jørgensen sov stille ind på Langgadehus Plejecenter lørdag omgivet af sine fire børn, børnebørn og oldebørn. Foto: Martin Sylvest Andersen
Anker Jørgensen sov stille ind på Langgadehus Plejecenter lørdag omgivet af sine fire børn, børnebørn og oldebørn. Foto: Martin Sylvest Andersen Foto: Martin Sylvest Andersen

Lørdag den 2. april finder bisættelsen af Anker Jørgensen sted. Efter Anker Jørgensens eget ønske opfordres folk til ikke at medbringe blomster.

Den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen gik bort søndag den 20. marts. Han blev 93 år gammel og sov stille ind på Langgadehus Plejecenter i Valby.

Bisættelsen finder sted i Grundtvigs Kirke i København den 2. april klokken 13.00.

Folk er velkomne til at møde op til bisættelsen, men i stedet for blomster opfordres folk til at give et bidrag til Dansk Folkehjælp, Muskelsvindfonden eller Læger uden Grænser. Opfordringen sker på baggrund af Anker Jørgensens ønske.

Anker Jørgensen blev født og tilbragte sit liv i København, men alligevel er det den forhenværende biskop i Aarhus Kjeld Holm, som skal stå for bisættelsen. Det sker efter ønske fra både Anker Jørgensen og familien.

Artiklen fortsætter under billedet

Efter bisættelsens vil Anker Jørgensens urne, som er lavet af hans søster, blive sat ned ved hustruen Ingrids grav på Vestre Kirkegård. Ingrid døde i 1997 efter et smertefuldt sygdomsforløb. Sammen fik parret børnene Kirsten, Peter, Mette og Lars.

Anker Jørgensens var formand for Socialdemokraterne fra 1972 til 1987. Han blev første gang statsminister i 1972, og efterfølgende dannede han fire regeringer i perioden 1975-1982.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook