Som 39-årig fik Anette Bager konstateret brystkræft. Hendes mormor døde af det, og hendes mor er også ramt. Hun har fået fjernet begge bryster, og frygten for at skulle forlade sine to børn har de sidste ti år været altoverskyggende.

12. oktober 2006. En dato, 39-årige Anette Bager fra Holstebro aldrig glemmer. En ultralydsscanning viste det, hun frygtede: ’Brystkræft’. Sygdommen, der rammer hver niende kvinde. Den tog hendes mormor fra hende, og hendes mor kæmper stadig mod den i dag.

Det var derfor ikke overraskende for Anette Bager, at det var den melding, lægen på Holstebro Sygehus gav hende.



»Jeg havde regnet med det. Reaktionen kom først, da jeg stod på parkeringspladsen bagefter. Så tænkte jeg på mine børn, og mange tanker gik igennem mit hoved på kort tid. Så skulle jeg til at sige det videre, og så blev det pludselig mere virkeligt,« fortæller hun til BT.

Det var et besøg hos en massør, der endte med at afsløre kræftknuden. Massøren bemærkede, at Anette Bagers ene kraveben sad længere fremme end det andet, og opfordrede til at det blev undersøgt

Det skulle vise sig at være en god idé – lægerne kunne i første omgang ikke se noget, og en mammografi viste ingenting. Først da Anette Bager blev scannet, blev knuden opdaget:

»Der ligger jeg på briksen og kan følge med på skærmen, hvor jeg kan se vandcyster, som jeg har set før. Så kommer der noget, som ser anderledes ud, og jeg tænkte, at det var noget, der ikke skulle være der. Det var rent held, at knuden blev opdaget i tide, for ellers havde den nok vokset sig endnu større,« fortæller hun.

Kemo, piller og nye bryster

Og herefter startede et langt forløb med operationer, kemoterapi og medicin. Det liv, hun kendte, blev taget over af læger og sygeplejersker. Og samtidig forsøgte hun at gøre hverdagen så normal som muligt for sine to børn.

Fordi kræftknuden sad, som den gjorde, kunne lægerne ikke lave en bryst-bevarende operation. Anette Bagers bryst blev derfor fjernet ved den første operation, og senere valgte hun også at få fjernet sit andet bryst.

Dels for at minimere risikoen for, at kræften ville komme tilbage, men også fordi det gjorde det nemmere for lægerne at rekonstruere hendes bryster, så de blev ens. Hun fortæller, at hun egentlig var ret afklaret med situationen, fordi hun ville gøre alt for at blive helt rask.

Det hårde forløb påvirkede dog den i dag 49-årige kvinde:

»At gå fra at være en rimelig sorgløs person til pludselig at være syg har påvirket mig. Det har gjort mig til et sårbart menneske. Jeg blev jo ramt af en sygdom, man kan dø af,« siger Anette Bager.

Anette Bager ses her med en særlig 'frysehjelm'. Den skulle forhindre, at hun tabte alt sit hår.
Anette Bager ses her med en særlig 'frysehjelm'. Den skulle forhindre, at hun tabte alt sit hår.
Vis mere


Og netop døden var noget, hun frygtede i begyndelsen. Som mor til to børn, der på daværende tidspunkt var ni og 12 år, var hendes største skræk, at hun ikke kunne se dem vokse op. En skræk, der gjorde hende angst og trist, selvom hun hele tiden tænkte, at hun nok skulle klare det.

Og faktisk gjorde det hende sur, når andre i hendes omgangskreds ubevidst plantede bange følelser i hende:

»Der var en dag midt i mit kemoforløb, hvor jeg klagede over ledsmerter. Der blev en sygeplejerske ved med at sige ’åh, man er selvfølgelig også bange for, der er noget galt’. Det gjorde mig sur. Hun skulle da ikke gøre mig bekymret, når jeg ikke selv var det.«

Tre generationer med kræft
Bekymringen om brystkræft er dog noget, der har fyldt en del i Bager-familien. Dette gælder også for Anette Bagers datter Rebecca, der i dag er 19 år.

Fordi alle tre generationer før hende har været ramt af kræft, fortæller hun, at hun da har frygtet at blive den fjerde i rækken. En gen-test har dog vist, at sygdommen ikke er arvelig. Det har beroliget hende en del, men frygten kan stadig ramme hende:

»Hvis jeg for eksempel mærker, at jeg er øm, går jeg i panik. Jeg tænker ikke over kræft hver dag, men det påvirker mig meget, hvis jeg pludselig kan mærke noget. Så bliver jeg nervøs,« siger Rebecca Bager, der gennem hele forløbet har fundet stor støtte hos både sin far og storebroren Jonas.

Og netop de to børn har gennem sygdomsforløbet fyldt meget i Anette Bagers hoved:

»Det hårdeste i hele forløbet har været angsten for at forlade mine børn. At de skulle stå uden deres mor, og at skulle fortælle dem, jeg ikke kunne klare det, er den tanke, der har fyldt mest”.

Anette Bagers to børn, Jonas og Rebecca, har gennem hele sygdomsforløbet fyldt meget i hendes tanker.
Anette Bagers to børn, Jonas og Rebecca, har gennem hele sygdomsforløbet fyldt meget i hendes tanker.
Vis mere


Kræftfri og snarlig fødselar
For en måned siden var der dog godt nyt for Anette Bager. Efter ti år med sygdom, operationer, kemoterapi og sidenhen piller, blev hun i forbindelse med en kontrol erklæret kræftfri af sin læge, og hun fik endelig lov til at stoppe med den sidste medicin. En melding, der selvfølgelig gjorde hende meget lykkelig.

Og der er en helt særlig grund til, at Anette Bager, der fylder rundt om fire måneder, har valgt at dele sin historie:

»Jeg synes også, man skal huske de gode historier. Man hører ofte historier, hvor det ikke er gået godt. Jeg har altid været meget åben omkring mit forløb, og jeg synes ikke, det skal være et tabu. Folk har krise over at blive 50. Jeg tænker bare, det er fantastisk, at jeg får lov til at blive det,« siger Anette Bager.



Efter ti år med brystkræft døjer den 49-årige kvinde stadig med bivirkninger såsom dårlig hukommelse, humørsvingninger, ømme led og træthed. Det ændrer dog ikke ved, at Anette Bager er meget glad for at stå her endnu, og hun fortæller, at hun tager bivirkningerne én dag ad gangen.

Hun arbejder i dag på en døgninstitution som omsorgsmedarbejder, og så har hun et vikar-job på et bo- og træningssted for autistiske voksne.