TV2s Svenning Dalgaard har lagt et ret så besynderligt link i sit 'tweet' om skattesagen  på Twitter.

Onsdag kl. 07.38 skrev journalisten således på sin Twitter-profil om den 'nye' skattesag, der i disse dage buldrrer frem:

"Skatteministre må lære, at de er der for borgernes skyld. Ikke kun for at skrive under!  
escort5.dk/profil-9485-Soffia+Vejle+%21%21%21%21%21%21%21%21%21%21%21.html

Hans kommentar til skatteministrene og sagen, hvor tusindvis af boligejere har betalt for meget i skat, er sådan set helt fin - men hvad er det lige, at Svenning Dalgaard får linket til? Det er en knap så 'skatte-relevant' side, men i stedet en escortpige-side.

Svenning: - Jeg er blevet hacket
Selv siger TV2s højt respekterede korrespondent til bt.dk, at han har været udsat for et hackerangreb - og det er langt fra første gang, at hans Twitter-profil har haft ubudne gæster.

- Det er sket en tre-fire gange før. Der har være tale om stribe bizarre meddelelser, som en eller anden hacker så har sendt til højre og venstre. Og nu er det så sket igen i dag, siger Svenning Dalgaard til bt.dk og tilføjer:

Læs også: Falsk Reimer Bo hærger Twitter

- Nu har jeg givet op. Jeg gider ikke mere, og derfor har han lukket sin profil på Twitter, lyder det fra den garvede journalist.

Svenning Dalgaards Twitter-profil bliver fulgt af omkring 1.500 forskellige mennesker.

Det er ikke første gang, at Svenning Dalgaard har været i mediernes søgelys. For år tilbage indrømmede en noget brødebetynget Svenning Dalgaard, at han havde haft en hed affære med en enlig mor på 25 år.

Dalgaards nye tweet er - siden det blev offentliggjort - blevet delt igen og igen på Twitter.