Foto: Sara Gangsted

»Langt de fleste mennesker har ikke noget udestående med nogen, og når man ikke har det, så er der heller ikke noget problem i at blive overvåget, for man har jo ikke noget i klemme. Med flere kameraer i det offentlige rum ville man få fat på mordere og voldtægtsforbrydere, og hvad der ellers er af gøglere rundt omkring.«

Sådan sagde Nicolai Skovgaard, far til den dræbte teenager Emilie Meng, i et hjerteskærende interview i BT i fredags. Han har mistet sin datter på den værst tænkelige måde, og politiet var mere end fem måneder om at finde hendes lig.

Nicolai Skovgaard efterlyser mere overvågning i det offentlige rum, fordi overvågningen ville have hjulpet politiet til at finde Emilie Meng hurtigere, ligesom det ville være lettere at pågribe gerningsmanden – og måske ville kameraerne endda have afskrækket ham fra at begå forbrydelsen.

Alt dette har den sønderknuste far sikkert ret i. Og man kan i hvert fald ikke andet end at have forståelse for hans ønske.

Alligevel er jeg ikke enig.

Amalie Lyhne BYLINE

Der er allerede cirka en halv million overvågningskameraer i Danmark, og der kommer flere og flere hver dag. Samtidig har de senere års udvidelse af efterretningstjenesternes beføjelser i kampen mod terror givet langt mere overvågning af vores telefonopkald, vores Google-søgninger og vores færden på internettet generelt.

Specifik overvågning af personer mistænkt for kriminelle handlinger er én ting, og det er et gammelt og effektivt arbejdsredskab for politiet. Men masseovervågning af os alle sammen er noget andet, og det er noget forholdsvis nyt, som vi trænger til at diskutere.

Først det konkrete: Er det ikke ligegyldigt, om staten ligger inde med videooptagelser af dig, mens du holder din elskerinde i hånden, eller lange lister med dine Google-søgninger på alt fra tarmsygdomme til skilsmisse-jura? Når du nu ikke er kriminel, vil politiet jo aldrig bede om at se det.

Amalie Lyhne BYLINE

Nej, det er ikke ligegyldigt. For man kan ikke stole blindt på staten, og hvor der er mennesker, sker der fejl. Vi har i de senere år oplevet en lang række sager, hvor CPR-numre, adresser og andre private oplysninger pludselig lå frit tilgængeligt på nettet.

Og så det principielle: Mennesker opfører sig forskelligt, alt efter om de er alene, sammen med deres nærmeste, befinder sig på arbejdspladsen eller går rundt i et storcenter. Vi har brug for at kunne være os selv. Jeg har for eksempel som sådan ikke noget at skjule, og jeg er ikke kriminel, men alligevel ville jeg bestemt ikke bryde mig om at have et kamera i mit køkken, som konstant sendte hver en bevægelse og hvert et ord ud til alle, der gad at se med.

Frihed er ikke gratis, og frihed og kriminalitet hænger desværre sammen. Det er rigtigt, at vi kan forhindre meget mere kriminalitet, end vi gør i dag, hvis vi er ligeglade med friheden og principperne. Vi kan sætte kameraer op overalt, vi kan aflytte alle telefonsamtaler, overvåge al færdsel på nettet og indoperere en GPS i samtlige borgere.

Men sådan et samfund ønsker vi ikke. Vel?

Amalie Lyhne BYLINE

SMS

Hitter på Facebook