Er det bedre at have én far end to – eller slet ingen? Må vi designe vores babyer, og er alle børn i virkeligheden ikke designerbørn? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som Det Etiske Råd vil have unge i folkeskolerne til at drøfte. En ny kampagne tikker i denne uge ind på landets skoler.
Skal det være tilladt at designe sine egne børn? Hvad betyder det, at et barn ikke har én far og én mor – men måske to mødre <saxo:ch value="226 128 147"/> eller fædre? Og hvornår holder en kvinde op med at være fertil? Det er nogle af de spørgsmål, Det Etiske Råd vil have de ældste elever i folkeskolerne til at drøfte. Det skriver Berlingske.
Rådet sender i denne uge materialet »Ønskebarn« om muligheder og dilemmaer ved at få børn ud til skoler. Tiltaget er det seneste skud på stammen i serien »Etisk Forum for Unge,« som rådet står bag.
Hver tiende barn bliver i dag til med hjælp. Et tal der er i stigning og ved at ændre vores liv.
»Vores mål er at styrke det grundlag, hvorudfra elever i folkeskolens ældste klasser kan debattere de etiske spørgsmål og derigennem styrke deres stillingtagen,« siger Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd.
»Der er mange måder at leve sammen som familie på,« lyder det blandt andet i materialet. »Danmarks statistik har registreret 37 forskellige familietyper. De to mest almindelige er kernefamilien og derefter enlige mødre.«
Flere iagttagere, der har fulgt debatten om nye forplantningsmuligheder og familier tæt, er begejstrede for initiativet.
»Jeg er primært meget, meget positivt stemt,« siger Karin Erb, chefbiolog på fertilitetsklinikken på Odense Universitetshospital:
»Det er utroligt vigtigt, at vi taler om disse problemstillinger og skaber øget bevidsthed om fertilitet, og hvor hurtigt den daler. Og det er dejligt, at der tages fat på disse emner allerede i folkeskolen. I dag kommer ti pct. af en fødselsårgang til verden efter hjælp, og det er på ingen måde målet, at denne andel skal stige. Dette kræver, at vi øger opmærksomheden på, at alder er en utroligt vigtig faktor. Fertiliteten halveres fra kvinden er 25 år til hun fylder 35 år. Desuden skal vi have aflivet den myte, »at man kan jo altid få hjælp«. For selv ved assisteret befrugtning falder succesraterne med alder, hvilket medfører, at nogle kvinder aldrig vil blive mødre.«
Også Thomas Søbirk Petersen, professor i etik ved Roskilde Universitet, tager godt imod udspillet:
»Det er virkelig vigtigt, at vi fra en tidlig alder begynder at tænke over, hvorvidt vi skal bruge en teknologi eller ej. Det ville være et utroligt fattigt demokrati, som kun bliver skolet i videnskabelig viden,« siger professoren.
»Børn er meget interesseret i etiske problemstillinger. Jeg tror, det er en grundlæggende spørgelyst, der er i os.«
Formand for Dansk Fertilitetsselskab, Elisabeth Carlsen, peger på, at der sikkert sidder et par stykker i hver folkeskoleklasse, der er kommet til verden med teknologiens hjælp.
»Derfor er det vigtigt at informere om, at uanset hvilken måde, man bliver til på, så bliver man gode børn. Det er også det gode liv, man får, selv om man ikke er en traditionel familie. Det er et vigtigt budskab at få ud,« siger hun.
Men flere eksperter understreger det vigtige i at bekæmpe – ikke viderebringe fordomme i denne type kampagner. I materialet hedder det blandt andet: »Nogle er bekymrede for, at børn, der vokser op i disse nye familieformer, kan tage skade af det eller få et liv, der ikke er optimalt«. Og »mange er imod forskellige former for assisteret reproduktion, fordi de virker unaturlige. De fleste mennesker har en idé om, at det naturlige er bedst«. Til disse passager siger Karin Erb:
»Hvem er det, der dømmer? Hvem er »nogle«, og hvem er »mange«? Vi har heldigvis efterhånden et samfund, hvor vi accepterer mangfoldigheden og for eksempel ser sådan på det, at enlige kvinder, der får et barn alene, ikke fravælger en mand – men tilvælger et barn. Ellers skulle man jo også forbyde folk at blive skilt, før barnet er 18 år. For mange skilsmissebørn bor hos moderen.«
Andre kommenterer, at det i materialet lyder som om, Det Etiske Råd lægger til grund, at naturligt er bedst. Selv om hjælp til at få børn ofte angår par, der ikke kan få børn selv.
»Der er nogle gange en meget klar vurdering af argumenter. F.eks. skriver de, at unaturlighedsargumentet er et dårligt argument. I stedet skulle de skrive, at Det Etiske Råd mener, at det er et dårligt argument, for lige nu har de stillet det op som en kendsgerning,« siger etikprofessor Thomas Søbirk Petersen.
Men Det Etiske Råds formand, Jacob Birkler, understreger, at det absolut ikke har været rådets præmis, at naturligt er bedst.
»Vi siger meget klart, at det er det ikke. I materialet kan man både finde det ene og det andet argument netop for at vise kompleksiteten i det her emne. Der er bestemt flere medlemmer af rådet, der er skeptiske overfor argumentet om »naturlighed«. Vi argumenterer heller ikke for, at nogle familieformer er bedre end andre – tværtimod.«
»Flertallet af de personer, der modtager donorsæd er i dag enlige kvinder,« fortsætter Jacob Birkler.
»Denne udvikling er gået stærkt de senere år. Jeg siger ikke, at det er forkert, absolut ikke, men det er tankevækkende. Vi lægger op til at drøfte de biotekniske muligheder og de mange tilknyttede etiske spørgsmål. Målet er at præsentere en meget kompleks etisk tematik, men især at skabe debat og styrke grundlaget for de unges egen stillingtagen.«
For eksempel er holdningen til, hvad en far er, under forandring. Nogle ser i dag i højere grad en far som en mand, der har kærlighed til det barn, der vokser op i hans nærvær.
»Før var en far entydigt en biologisk far,« siger Karin Erb.
»Jeg mener, at det er vigtigt at angive, at en donor er genetisk ophav.«
Materialet tager også fat på debatten, om ikke alle børn i virkeligheden er designerbørn. Ole Schou, direktør for Aarhus-sædbanken Cypros, der er verdens største, siger:
»Det kan lyde lidt af fagre nye verden, men der er intet nyt i det, for alle børn er designerbørn. Vores mor og far har designet os, sådan er det også med donorbørn.«
