Alkoholkampagner skal råbe forældre op

Efter flere fejlslagne alkoholkampagner til unge skal kampagnerne nu råbe forældrene op. De Konservative vil have forældrene til at tage ansvar.

Efter flere fejlslagne alkoholkampagner, som er målrettet de unge, bør kampagnerne i stedet råbe forældrene op.

- Vi er nødt til at have forældrene på banen. Forældrene skal tage ansvar for deres børns alkoholvaner. Det er dem, der skal sige nej. Det er ikke i orden at købe alkohol til børn på 11 år, siger De Konservatives sundhedsordfører, Vivi Kier.

Hun vil nu tage fat i sunhedsministeren for at nytænke kampagnerne.

Hun er forarget over, at en rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at nogle forældre forsyner deres 11-årige børn med alkohol. Samtidig viser rapporten, at de 11-15-årige drikker mere alkohol end tidligere.

Sundhedsstyrelsen har igennem årene brugt mange penge på kampagner, som skal få unge til at drikke mindre. Den seneste kampagne i 2009: Stop før 5, skulle få unge til at drikke færre genstande til fester.

Men de unge tog ikke pænt mod kampagnen. Godt 17.000 unge meldte sig ind i Facebook-gruppen: Stop Sundhedsstyrelsens hetz mod fest!

Vivi Kier mener derfor, at det er tid til at gå helt nye veje for at få de unge til at drikke mindre.

- Min egen datter, som er 25 år, sagde den anden dag, at hun var glad for, at jeg havde stået fast, da hun var helt ung. Jeg havde den regel, at hun ikke måtte drikke andet end øl eller vin indtil hun var 18. For de kan ikke styre spiritus, siger Vivi Kier og henviser til, at mange unge i dag drikker shots og alkohol-sodavand.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: