Alexandra og prins Joachims dyre skilsmisse risikerer nu at koste kronprinsesse Mary dyrt. Det skriver  BT lørdag.

Efter skilsmissen i 2004 måtte Joachim købe en liebhavervilla på Østerbro til Alexandra for i alt 7,25 mio. kr. Ifølge ægtepagten skulle Alexandra nemlig have stillet en ’standsmæssig’ bolig til rådighed ved skilsmisse, og derfor måtte Joachim til lommerne og betale et dyrt hus til Alexandra.

LÆS OGSÅ:

Samme garanti om bolig havde Mary i sin oprindelige ægtepagt med kronprins Frederik, da de blev gift i maj 2004.

Nu kan BT afsløre, at kronprinsparret har fået ændret ægtepagten, så Mary - i modsætning til Alexandra - ikke længere har krav på at få stillet en gratis bolig til rådighed.

LÆS OGSÅ:

Det fremgår af Mary og Frederiks reviderede ægtepagt fra 2006, som avisen har fået indsigt i.

»Med den nye ægtepagt undgår Frederik at skulle give et hus til Mary på samme vilkår, som det skete med Alexandra,« siger Lars Hovbakke, ekstern lektor ved Københavns Universitet og historiker.

Læs mere i BT lørdag:

  • Ekspert: Sådan er Mary sikret ved skilsmisse
  • Her er Mary, Alexandra og Maries ægtepagter
  • Skilsmisseadvokat: Det sker hvis Frederik og Mary skal skilles