Akut syge danskere, som ringer 112 for at få hurtig hjælp, må vente stadig længere på, at ambulancen når frem. Over hele landet vokser antallet af ambulancekørsler kraftigt, og det får de såkaldte responstider til at stige. Det skriver Berlingske.

I nogle områder af landet er ventetiderne så lange for de allermest syge, som er truet på deres liv eller førlighed, at de ikke overholder de servicemål, som politikerne har fastsat.

Dét fremgår af opgørelser fra flere regioner, herunder Region Hovedstaden, hvor politikerne er under pres for at skaffe penge til flere, dyre ambulanceberedskaber for at sikre, at hjælpen når hurtigere frem.

Udviklingen vækker bekymring i landets største patientorganisation, Danske Patienter.

»Vi hører med mellemrum forfærdelige historier om, hvor lang tid det kan tage, før ambulancen er fremme, og tallene her indikerer, at det går i den forkerte retning. Det er der grund til at være meget opmærksom på, og fra politisk hold må der gøres noget for at imødegå udviklingen,« siger formand Lars Engberg.

Problemerne med den stigende ambulance-aktivitet skyldes flere faktorer. Blandt andet er der lukket en stribe sygehuse, som betyder, at ambulancerne skal køre længere for at nå frem til en skadestue.

Befolkningen bliver ældre, og der er kommet nye, skærpede og fagligt betingede krav for, hvornår der skal sendes en ambulance. F.eks. er det nu fast praksis, at der skal sendes ambulance med udrykning – såkaldt kørsel A <saxo:ch value="226 128 147"/> til patienter med atypiske brystsmerter og tegn på blodprop i hjernen.

Det har medvirket til, at antallet af akutte patientkørsler er vokset med 14,4 pct. fra andet halvår 2013 til andet halvår 2014 i landet som helhed, viser en analyse fra Region Midtjylland.

Region Hovedstaden topper med en vækst på 19,1 pct., og her viser regionens egne opgørelser også, at det går ud over respons­tiderne.

Når det gælder de allermest hastende A-kørsler med fuld udrykning til f.eks. alvorligt skadede patienter i trafikulykker eller med hjertestop, er responstiden vokset, så 90 pct. af kørslerne sidste år var fremme inden for 12 minutter og 18 sekunder imod 10 minutter og 50 sekunder i 2011. Her holder man sig dog stadig under den politisk fastsatte målsætning, som siger, at 90 pct. skal være fremme inden for højst 13 minutter – i regionen som helhed.

Men der er også områder, hvor det mål ikke overholdes, nemlig i Nordsjælland og på Bornholm, hvor responstiden sidste år i hovedparten af tilfældene var over 13 minutter, fremgår det.

Helt sløjt står det til med de såkaldte B- og C-kørsler, hvor responstiderne er forlænget med henholdvis ca. ti minutter og halvanden time gennem de seneste år og ligger betragteligt over de servicemål, som politikerne har fastlagt.

Det fik ved årsskiftet politikerne til at bevilge penge til at oprette tre ekstra ambulance­beredskaber. Men det vil næppe række til, at responstiderne kommer ned på det niveau, som politikerne gerne vil have, at de skal være.

Ifølge en ny analyse vil det kræve hele 12 nye ambulanceberedskaber til en pris af ca. fire mio. kr. om året pr. styk.

Men det er tvivlsomt, om politikerne kan finde så mange penge, når der skal forhandles budget til efteråret, og dermed kan der være lagt op til en mindre eller større reduktion i respons- og servicemål.

»Jeg kan godt se, at tallene går i den forkerte retning, og at det muligvis ikke vil være gjort med de tre ekstra ambulancer. Vi vil jo gerne blive ved med at have de meget korte responstider her i Region Hovedstaden, men ambulancer er dyre, og pengene falder jo ikke ned fra himlen,« siger gruppeformand Leila Lindén (S), som er medlem af forretnings­udvalget i Region Hovedstaden.

De stigende responstider kommer, efter at der over en årrække er sket en kraftig ud­bygning af ambulanceberedskabet i kølvandet på de mange sygehuslukninger.

Blandt fagfolk og de læger, som står klar til at modtage patienterne, når de kommer ind på akutmodtagelserne, følger man udviklingen. Men som det er nu, ser man ingen grund til at være alvorligt bekymret for, at stigningen i responstiderne får alvorlige helbredsmæssige konsekvenserne.

»Så længe man fortsat prioriterer A-kørslerne højt og stadigvæk kan holde sig inden for de målsætninger, der er opstillet, er det o.k. For de øvrige patienter er det selvfølgelig ikke særligt rart og dårlig service, hvis man skal vente længe på ambulancen, men det er meget sjældent noget, som går ud over patientsikkerheden,« siger formanden for Dansk Selskab for Akutmedicin, Dan Brun Petersen.