Flygtninge og migranter der bevæger sig mod Danmark ved præcis, hvad de skal fortælle de danske myndigheder for at få asyl.

Det kan BT i dag fortælle efter at have fundet og oversat flere arabisksprogede hjemmesider på nettet med udførlige guidelines til, hvordan man som flygtning får asyl i Danmark.

Ifølge de Konservatives integrationsordfører Naser Khader, som har syriske rødder og et tilbundsgående kendskab i, hvordan flygtninge og migranter orienterer sig om Vesten, er siderne en central del af forberedelserne for mange asylansøgere.

»Det er blandt andet menneskesmuglere, der bruger de her hjemmesider og følger med i og er opdaterede på, hvad der sker i Danmark. Siderne bliver også brugt af emigranter til at konstruere historier,« siger Naser Khader.

BT fået oversat i alt fem hjemmesider af en arabisk-kyndig tolk. Her beskrives Danmark bl.a. som et land med en høj levestandard, mens billeder af den lille havfrue og dannebrog vajende med blå himmel portrætterer dansk idyl, når det er bedst.

Flere af siderne følger op med konkrete anvisninger til, hvordan man skal agere over for myndighederne, når man først er ankommet til Sandholmslejren.

'Du skal fortælle din historie så detaljeret som muligt. Gå i detaljer og fortæl datoer. Og hold fast i din historie, for det er vigtigt for din asylsag. Du vil blive spurgt igen og igen om de samme ting,' lyder det blandt andet på hjemmesiden Iraqi-refugees.nl, der er lavet af et netværk af irakiske flygtninge bosat i Europa.

Opret abonnement på BT PLUS og få adgang til at læse videre. Du kan blandt andet læse:

Abonnement koster kun 29 kr. pr. måned - første måned er gratis (uden binding)