KØB PLUS!

Aflyser vigtig rejse: Kurt Westergaard er alvorligt syg

Tegneren Kurt Westergaard må aflyse en PR-rejse til New York og London. Den alvorligt syge tegner skulle have promoveret selvbiografien ’Manden bag Stregen’ - på engelsk ’The Man Behind the Mohammed Cartoon’.

- Når man gennem længere tid har ligget på intensiv, fået ilt og ofte er bevidstløs, og når lægerne overvejer at lægge én i respirator, så tænker man, at det kun gå to veje. Og med min alder kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at det var den forkerte vej, siger Kurt Westergaard til ekstrabladet.dk.

Det begyndte med smerter i brystet. Det fik Westergaard til at frygte, at han kunne være ramt af hjerteproblemer. I september måtte han af samme grund aflyse et besøg i Norge.

- Gennem de seneste måneder har jeg været til talrige undersøgelser og indlæggelser på hospitalet. Der er heldigvis ikke tale om kræft, men jeg har været så svækket af sygdom, at jeg i en periode ikke kunne gå, men måtte bruge en rollator. Selvom jeg er i gang med genoptræning, føler jeg, at mit helbred bliver dårligere dag for dag, siger Kurt Westergaard.

Første PR-arrangement skulle have fundet sted i aften i London.

Læs også: