KØB PLUS!

Afdelinger skal bøde for patientskader

Ny ordning i Region Midtjylland skal bremse kraftig stigning i sager, hvor patienter får erstatning efter at være kommet til skade under behandlingen.

Hvis én af jeres patienter kommer til skade, må I selv betale hans erstatning – f.eks. ved at undlade at besætte læge- eller sygeplejerske-stillinger, som bliver ledige.

Det bliver fra årsskiftet vilkårene for hver enkelt afdeling på alle hospitalerne i Region Midtjylland, der nu vil presse sine hospitaler på økonomien for at sætte en stopper for det hastigt stigende antal sager, hvor patienter får tilkendt erstatning efter at være kommet til skade i forbindelse med deres behandling. Det skriver Berlingske.

Hidtil er erstatninger via Patientforsikringen blevet dækket af en central pengekasse på regionsgården, men fremover vil den enkelte afdeling selv skulle finansiere erstatningen ud af sit eget budget.

- Vi vil gerne sikre, at kvalitet kommer højt op på dagsordenen på alle afdelinger. Ordningen kan forhåbentligt bidrage til, at den kraftige stigning i antallet af erstatningssager vil begynde at flade ud, siger formanden for regionsrådet i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), der også er formand for Danske Regioner.

Baggrunden for den nye ordning er bl.a., at der er store forskelle mellem ellers sammenlignelige afdelinger på, hvor mange erstatningssager de har. Den direkte kobling mellem økonomien og antallet af sager er derfor ifølge Bent Hansen »en måske lidt hård måde at hjælpe de knap så dygtige afdelinger lidt på vej«.

Der indføres dog også et loft for egenbetalingen på 100.000 kr. pr. skade for at sikre, at afdelingerne ikke vil undlade at behandle patienter, hvor risikoen for, at de kommer til skade, er særligt stor.

- Det hidtidige system med en ekstern kasse, der dækkede erstatningerne, har været med til at sende et signal om, at det gør ikke så meget med disse sager. Med betalingen skruer vi op for alvoren, så en afdeling, som pludselig må af med én mio. kr. i erstatning, må indse, at så er der tre sygeplejersker, man ikke har råd til, siger Bent Hansen.

Den nye ordning indføres, efter at antallet af anmeldelser fra patienter, som kræver erstatning for deres skader, er steget med 64,5 pct. på fem år. På samme tid er de offentligt finansierede udgifter via Patientforsikringen fordoblet til 766 mio. i 2011 og ventes at runde én mia. kr. i 2015. En del af stigningen forklares med, at der behandles flere patienter, og at danskerne generelt er blevet mere tilbøjelige til at klage.

En ekspertgruppe er desuden ved at se på, hvordan økonomiske incitamenter i sundhedvæsenet generelt kan ændres, så det ikke længere handler om at behandle flest mulige patienter, men om at behandle dem bedst muligt.

I Lægeforeningen har formand Mads Koch Hansen en afventende holdning til den nye ordning.

- Den kan være med til at skærpe fokus på at forebygge fejl. Men det er også vigtigt at huske, at patienter godt kan få erstatning, uden at der er begået fejl. Man skal også holde øje med, om ordningen kan give uheldige konsekvenser. I dag hjælper afdelingerne f.eks. patienter med at søge erstatning, Det skulle helst heller ikke blive sådan, at de nu begynder at tale patienten fra at køre en forsikringssag, siger Mads Koch Hansen.

Ifølge professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen kan der være fornuft i at synliggøre, hvad fejl koster. Men han mener også, at økonomiske sanktioner skal bruges med omtanke.

- Det skal være i sager, som man med rimelighed kunne forvente ikke ville forekomme. Men ind i mellem sker der også noget, som ikke kunne være undgået, og hvor det ikke ville være fair med en sanktion. Systemet må ikke blive for firkantet, siger han til Berlingske.