Danske virksomheder og institutioner har indgået aftaler om at etablere og drive to plejehjem i Kina. Regeringen øjner nye milliardindtægter, men det er også et komplekst marked.

Varme danske velfærdshænder skal nu være med til at sikre kinesiske ældre en tryg alderdom på smukke, velindrettede plejehjem, hvor medarbejderne er eksperter i at yde en værdig og imødekommende pleje.

Dermed kan der være banet vej for et nyt erhvervseventyr, som har potentiale til at få kolde kontanter til at trille ind på eksportkontoen, når salg af velfærdsløsninger udvikler sig til en ny milliardforretning på linje med baconeksporten.

Det er perspektiverne - og drømmene - efter at der nu er indgået endnu en aftale, hvor danske firmaer og institutioner skal være med til at etablere og drive et plejehjem i Kina. Det skriver Berlingske.

Arkitektfirmaet Zeso Architects og professionshøjskolen VIA University College har netop underskrevet en kontrakt med et kinesisk ejendomsselskab om at tegne og uddanne medarbejdere til et 15.000 kvadratmeter stort luksusplejehjem med plads til 105 beboere i Chongqing, der har ca. 30 millioner indbyggere.

»Kontrakten mellem de danske partnere og Chongqing Changqing Real Estate Co. Ltd. er unik og viser, at Danmark nu for alvor har gjort sig bemærket i Kina inden for ældrepleje. Det er en stor bedrift ikke blot for VIA University College, men også for Danmark. Aftalen åbner for nye eksportmuligheder for danske uddannelsesinstitutioner og virksomheder,« siger den danske generalkonsul i Chongqing, Anja Villefrance, som har medvirket til at få aftalen i stand, til Berlingske.

Det 15.000 kvadratmeter store plejehjem bliver en del af et større beboelsesområde ved Ba Yue Lake 80 kilometer fra Chongqing. Området kommer også til at rumme luksushoteller og rekreative faciliteter. Den danske professionsskoles opgave bliver at levere en dansk leder af plejehjemmet samt at uddanne 85 lokale medarbejdere, ligesom man over en treårig periode skal »kvalitetssikre« den pleje og service, som plejehjemmet tilbyder beboerne.

For VIA University College er håbet, at plejehjemmet kan blive en model for, »hvordan vi som dansk uddannelsesinstitution kan eksportere viden til Kina«, lyder det fra direktør Aase Lydiksen.

Plejehjemsaftalen er samtidig den anden aftale af den karakter på få år. Sidste sommer indgik Danske Diakonhjem, en af de største private organisationer på institutions­området i Danmark, en aftale om at udvikle og drive et plejecenter i Shanghai.

De første bygninger og den første del af projektet skal efter planen være klar til indflytning til oktober næste år, og når det samlede projekt er afsluttet i 2019, vil det omfatte 1.000 plejeboliger samt 7.000 senior- og ældreboliger.

Aftalen er, at danske aktører skal stå for den overordnede ledelse, administration og uddannelse af samtlige medarbejdere, og ifølge direktør i Danske Diakonhjem Emil Tang går man sidst på året i gang med at ansætte de danske ledere, som skal udstationeres og være med til at løfte opgaven.

Med de to plejehjemsaftaler er håbet, at danske aktører kan være på vej til at få fodfæste på et marked, hvor millioner og atter millioner af kinesere nærmer sig pensionsalderen, og hvor nye familiemønstre er med til at skabe et enormt behov for kvalificeret ældrepleje.

Det er ikke længere nogen naturlov, at børnene tager sig af deres forældre, når de bliver gamle. Etbarns-politikken har været med til at ændre på forudsætningerne. Alle ældre er heller ikke nødvendigvis interesserede i at bo hos deres udearbejdende børn.

Sammen med en generelt aldrende befolkning er det med til at skabe en enorm mangel på plejehjemspladser.

Danske »markedsundersøgelser« blandt ældre kinesere har desuden vist, at de er yderst skeptiske over for de relativt få, eksisterende plejehjem, både hvad angår personalets kvalifikationer og manglen på for eksempel hjælpemidler.

Med de fakta i baghovedet har danske ministre, politikere i kommuner og regioner og erhvervsfolk de senere år nærmest ligget i fast rutefart til Kina - og andre udviklingslande - for at få del i det forventede boom i ældrepleje- og sundhedsydelser. Derfor er der også stor glæde over den nye aftale, som ifølge handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) bekræfter, at »der er stor kinesisk interesse for, hvordan vi i Danmark har organiseret vores ældrepleje«.

»Historier som denne vil være med til at skabe afgørende referencer, som vi fra dansk side kan anvende i vores fremadrettede arbejde på det kinesiske ældreplejemarked,« siger han til Berlingske.

I regeringens »vækstmarkedsstrategi« har man desuden blikket rettet mod andre tal med velfærdseksportpotentiale i de kinesiske planer, hvor man også taler om, at der er behov for at bygge 20.000 nye hospitaler. Her øjner danske aktører, som i øjeblikket er ved at bygge en stribe nye supersygehuse herhjemme, også oplagte muligheder.

»Eksport er lig med arbejdspladser og velstand. Så hvis vi kan skabe danske arbejdspladser ved at eksportere velfærdsløsninger og viden, vi har tilegnet os gennem alle de år, hvor vi herhjemme har opbygget vores velfærdssamfund med et stærkt sundhedsvæsen, og så videre, så skal vi selvfølgelig gøre det,« siger sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

Vurderingen er dog også, at der er ganske lang vej endnu, før milliarderne begynder at rulle ind i kassen. Det er nemlig langtfra usædvanligt, at store aftaler går i vasken og ikke realiseres.

Det oplevede det private danske hjemmeplejefirma Cura Pleje, der som de første tilbage i 2012 indgik en »hensigtserklæring« om at etablere og drive et plejehjem til flere tusinde beboere i Chongqing. Den aftale faldt til jorden, da de kinesiske parter efterfølgende »stillede nogle krav, som vi ikke ville imødekomme«, oplyser direktør Henrik Stæhr.

»I Kina er en underskrift ikke nødvendigvis bindende, men er snarere et udgangspunkt for nye forhandlinger, så der er kulturforskelle. Men der er ingen tvivl om, at der et enormt potentiale, og vi er stadig aktive dernede,« siger Henrik Stæhr til Berlingske.

Handelsminister Mogens Jensen fremhæver også, at det kinesiske marked er komplekst, og at der er flere udfordringer med hensyn til blandt andet finansiering og forsikring, som kan gøre det svært at tilpasse danske løsninger til kinesiske forhold.

»Der er tale om et langt, sejt træk for de virksomheder, der er interesserede i at sælge danske løsninger på dette område,« siger han.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook