KØB PLUS!

Advokater oplever fejl i politiets afhøringer

Ni ud af ti danske strafferets­advokater, der har deltaget i en ny rundspørge,­ mener, at deres klienters forklaringer fremstilles forvrænget eller forkert i politiets rapporter. I lighed med en række eksperter vil et flertal af advokaterne nu have indført lyd- eller video­optagelser ved afhøringer.

Forestil dig, at du er mistænkt af politiet for en kriminel handling. Et vidne forklarer politiet, at hun mistede dig af syne i et stykke tid, men politiet noterer i afhøringsrapporten, at vidnet så dig hele tiden. Dermed står du betydeligt ringere.

En sådan fejl kan nemlig betyde, at anklagemyndigheden kan rejse tiltale på et forkert grundlag. Og fejlen er tilsyneladende langtfra den eneste af sin slags.

I en rundspørge gennemført af Berlingske Research tilkendegiver 61 af de 66 danske strafferetsadvokater, der har svaret på spørgsmålet, at de i løbet af de seneste fem år har haft sager, hvor den mistænkte er blevet fejlrefereret. Fire ud ti tilkendegiver, at de har oplevet, at ting, der taler til den mistænktes fordel, undertrykkes. Det skriver Berlingske torsdag.

»Karakteren og vinklen i referatet er meget ofte forkert eller ikke fyldestgørende med en vægtning, som taler mod klienten. For eksempel fremtræder klientens rettelser, som om klienten har ændret forklaring,« siger advokat Gert Dyrn, der arbejder for advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.

Tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen genkender problemet med fejlreferater fra sin egen tid i politiet. I dag er han aktuel med en kronik om netop justitsfejl i Berlingske.

»Det er i allerhøjeste grad et retssikkerhedsproblem. At ni ud af ti siger, at de oplever, at rapporten ikke er i overensstemmelse med det skete, overstiger mine værste anelser,« siger Hans Jørgen Bonnichsen og peger på udviklingen i Norge.

I Norge har man af hensyn til retssikkerheden haft et stort opgør med lukkethed i politiet, gamle afhøringsteknikker og justitsfejl.

I 2007 besluttede Riksadvokaten i Norge, at lydoptagelser skulle indføres i hele landet i mange sagstyper. Men udviklingen er ikke nået til Danmark, hvor optagelser kun bruges i helt særlige sager og på Fyn i alvorligere sager.

Det medfører, at dommerne i langt de fleste danske retssager fortsat ikke kan kontrollere, om politiet har været forudindtagede og for eksempel stillet ledende spørgsmål.

Politiet skal ifølge retsplejeloven være objektive, når de efterforsker, men kravet er specielt for politiet svært at leve op til, mener lektor cand.psych. ved Politihøgskolen i Oslo Kristina Kepinska Jakobsen.

»Særligt når politiet spiller en så aktiv rolle i efterforskningen, er der en risiko for tunnelsyn. Altså, at man entydigt går efter at få sin hypotese, om at den mistænkte er skyldig, bekræftet og i mindre grad – eller slet ikke <saxo:ch value="226 128 147"/> forsøger at få den afkræftet,« siger hun.

En sikkerhed kan også i Danmark være, at den afhørte tjekker afhøringsrapporten, men ofte sker det ikke. Enten fordi den afhørte ikke ønsker det, eller i enkelte tilfælde fordi politiet ikke tilbyder det, som de ellers skal.

Politirapporter er ikke bevismidler i retten, men de bruges i retten som grundlag for afhøringerne. Hvis en forklaring ikke stemmer overens med rapporten, vil det normalt komme frem, og tilsyneladende skiftende forklaringer vil svække den afhørtes troværdighed.

Asbjørn Rachlew, der har en ph.d. i strafferet, forsker i justitsfejl og arbejder som overbetjent ved Oslo Politi. Han har gennemgået international forskning om justitsfejl, og forskningen viser, at urigtige domfældelser ofte kan føres tilbage til politiets fejlslutninger og måder at afhøre og konkludere på.

I yderste konsekvens kan politiets forudindtagethed i efterforskningen medføre, at uskyldige dømmes, forklarer Asbjørn Rachlew.

»Alle, der studerer dette fænomen, understreger politiets centrale rolle, når det handler om urigtige domfældelser. I USA viste Innocence Project, at politiet måtte tage sin del af skylden i 50 procent af de sager, hvor uskyldige er dømt,« siger Asbjørn Rachlew.

Ifølge Berlingskes oplysninger er der ikke foretaget nogen systematisk analyse af politiets rolle i justitsfejl i Danmark, men tendensen med politiets rolle i urigtige domfældelser ses i både analyser fra Norge, Sverige, England og en række andre lande.

Hans Jørgen Bonnichsen har tidligere rejst kritik af afhøringsteknikkerne i Danmark.

»Vi har i Danmark en tendens til, at det gælder om at få folk til at tilstå. Og jeg mener, at det er en forkert tilgang, fordi det blandt andet kan give falske tilståelser. Det er der flere eksempler på i historien,« siger han.

Kristina Kepinska Jakobsen, lektor ved Politihøgskolen i Oslo, har som en af de eneste analyseret det danske politis afhøringer.

Hun har ikke konstateret et generelt retssikkerhedsproblem ud fra de afhøringer, som politiet gav hende adgang til, men siger:

»Der er for mange lukkede og ledende spørgsmål. Og det er et problem.«

Hun henviser til undersøgelser, der viser, at pålideligheden svækkes, hvis man stiller lukkede spørgsmål.

Et stort flertal af de adspurgte advokater ønsker, at afhøringer fremover optages på lyd eller video, så der ikke hersker tvivl om, hvad den afhørte har sagt. Berlingske har talt med flere eksperter, der bakker op om forslaget.

»I engelsk faglitteratur er samtlige forskere, der har forsket i politiafhøringer, enige om, at optagelser er et meget vigtigt retssikkerhedstiltag. Når Danmark følger de internationale anbefalinger, vil retssikkerheden styrkes, og problemer knyttet til fejlreferater forsvinde,« forklarer Asbjørn Rachlew.

Eva Smith, professor i jura ved Københavns Universitet, støtter også optagelser.

»Så slipper man for at stå og skændes i retten om, hvad der er blevet sagt. Og den slags er jo ellers noget, der forekommer ganske ofte,« siger hun.

Også Europarådets antitorturkomité (CPT) har tidligere foreslået at sikre afhøringer med optagelser. Rigsadvokaten afviste i 2009 at gøre optagelser til et lovkrav på baggrund af »principielle overvejelser« og ressourcer i politiet. Men en lovændring er dog ikke nødvendig, da retsplejeloven giver mulighed for at optage afhøringer.

På Fyn har man gode erfaringer med optagelser. Rapporterne bliver efter sigende mere korrekte, fordi betjenten ikke nødvendigvis skal skrive alt ned og samtidig stille de rigtige spørgsmål.

Hos Københavns Politi erkender man, at det »aldrig kan udelukkes«, at der sker fejl under en politiafhøring, men hæfter sig ved, at rapporten ikke tæller som egentligt bevis i retten. Chefanklager fra Københavns Politi Carsten Christensen mener, at det vil kræve store ressourcer, hvis retten skal tjekke hver eneste lydoptagelse.

Spørgsmål: Kan man ikke blot fortsætte med at udforme rapporterne som hidtil og bruge lyden i tilfælde af uenighed?

»Jeg er ingenlunde sikker på, at de tiltalte ville være interesserede i det. For så ligger forklaringen jo fast.«

Spørgsmål: Men ville det være en god idé at indføre?

»Vi har slet ikke udstyr til det. Men skulle det være fremtiden, bliver man nødt til at have et system, så det sker i alle sager. Dér må vi sætte os ned og tænke os grundigt om og drøfte tingene igennem.«