Flere rettighedshavere går ind i jagten på danske forbrugere af ulovligt downloadede film, som i øjeblikket bør holde ekstra øje med postkassen.
Det virker harmløst. Få klik, og computeren er klar til at afspille samtlige af de nyeste blockbustertitler. Det er blot at vælge, og én enkelt seer gør vel hverken fra eller til. Men sådan ser filmbranchen ikke helt på sagen. Producenter og rettighedshavere har i årevis forsøgt at få bugt med den ulovlige deling af piratkopierede film, som undergraver deres forretningsmodel. Og deres nyeste metode til at håndhæve ophavsretten i cyberspace retter sig mod den enkelte forbruger.
Berlingske kunne i december beskrive, hvordan danske advokater på vegne af de amerikanske rettighedshavere til den populære film »Dallas Buyers Club« har sporet den ulovlige download af film til danske internetadresser. Indehaverne af de danske internetforbindelser, som kædes sammen med ulovlighederne, har modtaget breve fra advokaterne med en opfordring til at betale 1.500 kroner i kompensation samt et varsel om juridisk efterspil, hvis opfordringen ikke tages alvorligt.
Læs også:
Læs også:
Men siden har de danske advokater fået flere rettighedshavere på klientlisten og har intensiveret indsatsen med breve til flere tusinde danskere. Det skriver Berlingske.
»Vi er ikke så glade for at gå ud med et specifikt tal, men vi er på den anden side af 1.000 breve. Og vi er også på den anden side af 2.000,« siger Jeppe Brogaard Clausen, partner i advokatfirmaet Njord. Han vil ikke ud med navnene på firmaets nye klienter, udover at det drejer sig om »otte til ti yderligere blockbustertitler«.
Ifølge Jeppe Brogaard Clausen har advokatfirmaet fået blandede modtagelser fra de danskere, som har modtaget brevene.
Nogle erkender og betaler kompensationen, mens andre ignorerer brevet.
Læs også:
»Ikke alle vil vedkende sig, at de har gjort det her, men der er en form for forståelse. Vi har også gjort os den erfaring, at det får forældre til at snakke med deres børn, der har lavet den her ulovlige download, og på den måde sætter fokus på, om det er godt eller skidt. Vi har været mest bekymret for, at vi sender breve ud og aldrig modtager noget svar. Dem er der stadig en stor gruppe af. Jeg kan desværre ikke sige, hvor mange det er, men det er mere end ti procent,« siger Jeppe Brogaard Clausen, som advarer mod ikke at besvare brevet:
»Der er jo tale om filmglade mennesker, som i øvrigt sikkert også går i biografen. Så det bliver lidt et spørgsmål om tid, før de havner i fælden igen, og så er den altså svær at forklare«.
Tidligere indsatser mod piratkopister udmøntede sig i 00erne i en række sager med politianmeldelser og ransagninger og store bøder til teenagere, som ulovligt havde downloadet og delt især musikfiler, hvilket flere steder i befolkningen skabte en uvilje mod rettighedshaverne.
Ifølge Jeppe Brogaard Clausen bliver der ikke tale om politianmeldelser af de mistænkte piratkopister i denne omgang, men han afviser ikke, at det kan komme til civile søgsmål.
»Vi tager i første omgang dialogen med de her folk og spørger dem, om de har set den her film, og om deres forbindelse er usikker. I dag lever vi jo i en verden, hvor man har ekstremt mange og offentligt tilgængelige sociale medier. Og hvis man skriver på Facebook, at en film bare var super god, og samtidig benægter over for os at have set den, hænger det jo ikke sammen. Vi ser på, om deres svar kan passe eller ej, og hvis vi kan tegne et andet billede, så går vi nok i retten med det,« siger Jeppe Brogaard Clausen, som understreger, at hans klienter foretrækker at afslutte sagerne uden for domstolene:
»Håbet er jo, at vi på sigt kan aflæse et fald i det her og gerne en tilsvarende stigning i antallet af biografgængere. Men når vi kommer hen til efteråret 2015, tror jeg, at vi begynder at plukke ud og sige, at det duer ikke, at folk kommer med den og den forklaring. For det passer simpelthen ikke«.
