Nordea møder ingen forståelse for sagen hos boligadvokaten Henrik Høpner fra Advodan.
Han mener, at det er helt ude i skoven, at banken gør familien Rørbæk til ofre i sagen. Henrik Høpner mener, at det er afgørende, at familien flytter ind i huset på baggrund af Nordeas accept. Derfor vurderer Henrik Høpner, at det er vanskeligt for banken at trække den tilbage.
- Nordea må vide, at den accept får betydning for købers ageren, og derfor kan de efter min opfattelse ikke bare ensidigt tilbagekalde den, siger han.
- Skulle det vise sig, at Nordea i sidste ender lider et tab, fordi de ikke var vågne, da de gav accepten, så er det stadig ikke købers problem. Det er Nordeas risiko og ikke købers. De har truffet en beslutning, og det kan godt være, at den bagefter viser sig at være forkert, men køber har altså ingen lod i denne beslutning, siger Henrik Høpner til BT.