Fødevarestyrelsen advarer om, at virksomheden Lactalis Danmark A/S i forbindelse med en egenkontrol har konstateret, at der er skimmelvækst i flere poser med cheddarost. Derfor tilbagekaldes osten.

Det drejer sig om revet rød cheddarost af mærket McLelland i poser á ét kilo. På datomærkningen står der, at de er bedst før 21. september.

Osten er solgt som engros til forskellige cateringvirksomheder - BC Catering i Nykøbing Falster, Kolding og Roskilde samt AB Catering i Slagelse og Aarhus. Desuden er Hilton Copenhagen Airport aftager.

BNB