Emilie Kramradt mødes ofte med et netværk af 50 danske familier, som har haft succes med at adoptere igennem det omstridte DanAdopt. Hun mener ikke, at adoptionsbureauet har fejlet.
- Efter jeg så dokumentaren i går, sad jeg med følelsen af at ville række armene igennem TV'et og give Masho det største kram i hele verden, så jeg kunne give hende den tryghed, hun ellers ikke kunne finde.
Sådan skriver Emilie Kamradt i dag i en lang e-mail til Berlingske. Som mange andre sad den 24-årige studerende i går limet til TV-skærmen, da TV 2 viste dokumentaren »Adoptionens pris«.
Men modsat mange andre er hun i dag forarget over den stærke kritik, som siden i går er blevet fremsat mod adoptionsbureauet, DanAdopt.
Emilie Kamradt er selv adopteret fra Indien. I 1988, da hun var otte måneder, kom hun til Danmark igennem DanAdopt. Hendes lillesøster blev ligeledes adopteret fra Vietnam, da Emilie Kampradt var fire år.
- Historien om Masho er naturligvis forfærdelig, men jeg mener ikke, at DanAdopt bør bøde for det, der er sket. Der er så mange andre folk inde over, og alle led i sådan en adoptionsproces er afgørende for, hvordan det kommer til at gå, siger Emilie Kamradt.
Dokumentaren fortæller historien om den fireårige Masho, som bliver adopteret fra Etiopien. Hendes HIV-smittede forældre bliver lovet, at hun og lillebroren Roba vil få en god fremtid i Danmark, men sådan går det ikke. Masho ender på børnehjem og bliver adskilt fra sin lillebror og hendes danske adoptivforældre, Henriette og Gert.
Det er gået bedre for Emilie Kamradt og hendes lillesøster.
De sidste 24 år har Emilie Kamradt ligeledes haft kontakt til et netværk af 50 andre danske familier, som har adopteret igennem det omstridte adoptionsbureau. Ifølge hende har ingen af de andre familier oplevet noget, der minder om Mashos historie.
- Jeg er enig i, at der er sket fejl i sagen om Masho, men vilkårene er forskellige fra land til land. DanAdopt gør et godt stykke arbejde, og jeg kender mange familier, som har været glade for dem, siger Emilie Kamradt.
I stedet for udelukkende at skyde skylden på DanAdopt mener Emilie Kamradt, at man også skal huske, at adoptionen sker imellem lande, som ikke nødvendigvis har de samme strukturer og regler.
- Det er en svær proces at skulle hente et barn fra et land, hvor der ikke er de samme regler som i Danmark, for det er to kulturer, der ramler mod hinanden, siger hun og fortsætter:
- Mit indtryk er, at DanAdopt er meget opmærksomme på, hvad forældrene må og ikke må, når de adopterer. Blandt de 50 familier, jeg kender, som har adopteret igennem DanAdopt, har jeg aldrig hørt om en sag, der er gået lige så galt som Mashos, siger Emilie Kamradt.
