Når et foster viser livstegn efter en abort, så er det juridisk set et barn, som skal have både cpr-nummer og en begravelse. Absurd mener kvinde- og kønsforsker.
Som reglerne er i dag, så skal et aborteret foster, der viser livstegn ved for eksempel en vejrtrækning eller et hjerteslag, tildeles et cpr-nummer og skal juridisk set betragtes som et levendefødt barn.
Også når der er tale om en selvvalgt provokeret abort. Og det betyder, at fostret skal have et cpr-nummer og en begravelse, og at forældrene har ret til seks måneders barsel. Det står ifølge Kristeligt Dagblad i Sundhedsstyrelsens vejledning på området for 2005.
Birgit Petersson, der er lektor ved afdeling for medicinsk kvinde- og kønsforskning og har forsket i sene aborter herhjemme og i udlandet, mener, at lovgivningen bør opdateres.
- Det er en absurditet, at man giver et cpr-nummer til et barn, man har dømt til døden inde i mors mave. Jeg kan ikke tro, at det er meningen med loven, siger hun til Kristeligt Dagblad.
- Den har været møntet på de børn, som bliver ufrivilligt aborteret under en graviditet, og som måske overlever kortvarigt. Jeg mener, at de fostre, som samfundsmæssigt er anerkendt som en lovlig abort, bør høre under en anden lovgivning, fortsætter Birgit Petersson.
Men Lillian Bondo, der er formand for Jordemoderforeningen og medlem af Det Etiske Råd, mener ikke, at der er grund til at skelne rent juridisk mellem provokerede og ufrivillige aborter.
- Når et foster viser livstegn, kan man ikke sige, at nogle af dem ikke har ret til cpr-nummer. Et levendefødt barn udløser juridiske rettigheder, og det vil være relativt få forældre, der benytter sig af muligheden for barsel efter en abort. Jeg mener ikke, det kalder på juridiske ændringer, siger hun.
