Omkring 1.000 danske soldater gik i krig mod tyskerne den 9. april 1940. 95-årige Kai Bosack var en af dem

9. april 1940 skulle have været en helt særlig dag for 20-årige Kai Bosack. I månedsvis havde han spinket og sparet, lagt hver en håndøre til side til den store aften. Den aften, hvor han sammen med sin kæreste Asta og et vennepar skulle fejre hans udnævnelse med en fest på Ritz i Haderslev.

Men sådan kom det ikke til at gå. Der blev ingen fest. For den 9. april 1940 gik Kai Bosack i krig. Mod tyskerne.
Mens resten af Danmark fortumlet vågnede op til nyheden om, at landet var blevet besat af tyskerne, havde omkring 1.000 sønderjyske soldater i timevis kæmpet bravt mod overmagten, indtil de kl. 8.15 måtte give op. Se sig slået. Kai Bosack var en af dem.