KØB PLUS!

90ernes topnazist står frem

Han gik forrest, da nynazisterne marcherede gennem Danmark i 90'erne. Nu vil han benådes og tilbage i det gode selskab, men prisen det koster, vil han ikke betale. Nazisten i Henrik vil aldrig dø.

Hvis hans børn kommer hjem med en kæreste, der ikke er hvid, er de ikke længere velkomne i familien. Og hvis han selv kunne vælge, var der kun hvide, ariske mennesker i Danmark. Han er ikke racist, siger han, men 'de fremmede' er en racebiologisk forhindring. Og de bør ikke være her.

Henrik Asferg Kristensen er 44 år, han bor i en lille midtjysk by, er far til fem og arbejder som pedel i et boligselskab. Og så er han nynazist.

- I min verden er det ikke værre end at være konservativ eller radikal. Det kan jo også gøre ondt på en kristen at tænke på, hvor mange heksebål de har tændt. Eller hvor mange Stalin har slået ihjel. Jeg prøver bare at sige, at en politik jo godt kan være god nok, selv om den har kostet X antal mennesker livet, siger han.

Henrik Asferg Kristensen gik i spidsen for de danske nynazister, da de i halvfemserne marcherede med røde armbind, nypudsede sorte støvler og strakte, heilende arme gennem landet. Han var næstformand og Jonni Hansens højre hånd, og han solgte dødslister for tyske nynazister for 10 D-mark. Nu er han er 45 år og marcherer ikke længere. Men han fortryder ingenting. Han har gjort sin pligt ved at føre 'den hvide race' videre med fem racerene børn.

- Jeg ser nationalsocialisme (også kaldet nazisme, red.) som en naturlov, og jeg er ikke flov. Der er ikke noget at være flov over, siger han.

Læs hele historien om 90'ernes topnazist, Henrik Asferg Kristensen i søndagens avis og på BT Plus.

Læs også: