40 strandede danskere mødte i dag op på den danske ambassade i Bangkok med en bøn: Hjælp os.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>De 40 danskere kommer fra en gruppe på 150 rejsegæster fra Top Tours.

De har siden 16-21 april været strandet i Thailands hovedstad Bangkok, der er plaget af uro og terror. Deres fly med Thai Airways blev aflyst.

Blandt de strandede er 85-årige Evelyn Larsen, der er dårligt seende og dårligt gående. Hun tog en uge til Thailand for at besøge sin søn, som bor dernede. Nu er hun strandet og kan tidligst komme hjem 5. maj.

- Hun græder og græder og græder. Hun kan ikke klare varmen hernede. Hun kan ikke gå nogen steder uden hjælp, og jeg kan ikke gå nogen steder for hun er afhængig af min hjælp. Hun kan ikke  engelsk, kan ikke se knapperne i elevatoren. Hun ligger og kigger op i loftet hele dagen.Vi går kun ud fra hotelværelset for at spise, fortæller Evelyn Larsens barnebarn Heidi Freund til B.T.

Ligesom mange andre risikerer Heidi Freund at gå glip af en halv månedsløn på grund af flyaflysningerne.

Mangler medicin

En anden strandet gæst, Tina Haupt, fortæller, at situationener begyndt at blive desperat for de strandede danskere.

- Der er ældremennesker på hjertemedicin blandt de strandede. De har selvfølgelig haft medicin med til nogle ekstra dage, men de skal snart bruge nye forsyninger. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, fortæller Tina Haupt.

Hun siger, at Top Tours gør hvad de kan for at få deres gæster hjem. Problemet er Thai Airways, som ikke kan finde nok pladser til de mange passagerer, der er ramt af aflysninger.

- De anbefaler os at tageud i lufthavnen, hvor der er fuldstændig kaos. Folk tuder og græder ved standenen og hvisder erfem ledige sæder, er der 300-400 der slås om dem, fortæller Tina Haupt.

Problemerne begyndte, da Thai Airways måtte aflyse seks fly på grund af den islandske vulkansky. Siden blev gæsterne lovet, at der ville blive indsat tre ekstra fly, men der blev kun indsat et ekstra fly, og her var der kun plads til 30 danskere. Resten var tyskere, briter og svenskere, skriver politiken.dk.