En voldsom investering skal gøre det udsatte boligområde Mjølnerparken i København til et attraktivt boligområde, og beboerne selv har stor indflydelse på, hvordan deres hjem og nabolag kommer til at se ud i fremtiden.

Med 800 millioner kroner eller mere vil det almene boligselskab Lejerbo i samarbejde med blandt andet Københavns Kommune give et af de mest omdiskuterede boligområder i Danmark et hårdt tiltrængt ansigtsløft, skriver Berlingske.

Den omfattende renovering skal i de kommende år bidrage til, at Mjølnerparken på Nørrebro i København kommer til at fremstå som et attraktivt og moderne bolig­område, som ikke længere vil være at finde på ghettolisten over boligområder, hvor beboerne ofte er arbejdsløse, uden uddannelse og af ikke-vestlig herkomst.

I stedet for at fremstå som et lukket boligområde med et dårligt ry, skal Mjølnerparken fremstå som en åben bydel med bazargade, der er tæt forbundet med den nye Mimersparken, parken Superkilen og resten af Nørrebro.

De mørke kældre og de slidte opgange vil være væk. Nogle af stuelejlig­hederne vil blive til butikker, klublokaler eller vaskerier. Der vil blive bygget en lang række ungdomsboliger, de mange treværelseslejligheder vil blive større og dermed mere familievenlige for de ofte store husstande.

Gårdmiljøerne vil blive mere lukkede og private, således at de inviterer til lokalt ejerskab og fællesskab fremfor som i dag, hvor de også fungerer som gennemkørsel for larmende knallerter og hængudsted for rødder.

De fleste af pengene, 400-500 millioner kroner, kommer fra Landsbyggefonden, der har en såkaldt renoveringsramme på 29 milliarder kroner fra 2011-2016 til at give udsatte boligområder et løft. Københavns Kommune bidrager med cirka 100 millioner kroner. Resten bliver finansieret af beboerne og Lejerbo. Renoveringen kan - alt efter planerne - ende med at blive endnu dyrere og løbe op i omkring en milliard kroner.

Inden det kommer så vidt, skal beboerne i Mjølnerparken først sige endeligt ja til projektet. Det sker ved en afstemning engang i maj. De har allerede en gang stemt om det, de har været inviteret til flere informations­møder, og de har haft mulighed for at give deres besyv med i forhold til, hvordan de gerne ser lejligheder og fællesarealer indrettet.

Ifølge formanden for Mjølnerparkens afdelingsbestyrelse, Søren Dalsgaard, er der opbakning til projektet. Da beboerne i efteråret 2013 stemte om, hvorvidt de var for det, der bliver omtalt som en helhedsplan for Mjølnerparken, var stemmeprocenten omkring 30.

»I forhold til området her og lignende erfaringer fra andre steder var deltagelsen meget bedre end forventet,« siger Søren Dalsgaard:

»Når vi stemmer til maj, er det knald eller fald. På baggrund af beboernes mange ønsker vil den endelige plan blive præsenteret for beboerne.«

Bestyrelsesformanden »håber og regner med et ja«, selv om det blandt andet vil medføre fire-fem års renovering og nybygning samt genhusning og huslejestigning.

Beboerne kan dog ikke sige nej til, at boligerne bliver sat i stand i forbindelse med den nødvendige vedligeholdelse, oplyser organisationsformand for Lejerbo København, Jan Hyttel.

»Det rent bygningsmæssige med at vedligeholde og fremtidssikre boligerne er vi nødt til at gennemføre,« siger Jan Hyttel om Mjølnerparken, der blev opført fra 1984-1987:

»Men det her med, at vi griber det demokratisk an, det er nyt i Mjølnerparken. Vi håber, det giver beboerne en forståelse for, hvad demokrati handler om, og at det kan være med til at give dem ejerskab til tingene.«

Næstformand i afdelingsbestyrelsen, Khadija Yusuf Haji Abdi, forklarer, at et af de spørgsmål, der har fyldt mest for beboerne, har været spørgsmålet om tryghed.

»Opgangene er slidte og kan ikke låses i dag. Det vil mange gerne have lavet om. Når de er på sommerferie, er der mange indbrud, fordi andre bare kan gå ind i opgangene,« siger hun.

Khadija Yusuf Haji Abdi fortæller, at beboerne heller ikke bryder sig om kælderrummene. Mange tør ikke bruge dem. De bliver blandt andet brugt til handel med stoffer. Der er sågar fundet skudhuller i kældrene, og der har været brandstiftelse. På samme måde er der flere eksempler på, at kriminelle på flugt fra politiet har brugt de åbne gårdmiljøer til at gemme sig.

»Noget af det, vi gerne vil have, er et låsesystem med chip til opgangene og gårdene,« fortæller hun.

Spørgsmål: Og målet er at komme af ghettolisten?

»Det ville være dejligt,« siger hun.

Spørgsmål: Men er ønsket en mere blandet beboersammensætning eller?

»Vi laver det her for de beboere, der allerede bor her. Det er ikke et mål, at vi skal have dem smidt ud. Vi har kommunikeret til alle, at de stadig vil have førsteret til deres lejligheder. Mjølnerparken er Mjølnerparken, og det er den identitet, vi så at sige skal forbedre. Vi skal ikke være et nyt Islands Brygge eller sådan noget. Men det er klart, at der nok vil ske ændringer i beboersammensætningen,« siger Søren Dalsgaard:

»Vi håber, at det kan være med til at fastholde de beboere, der ellers bliver nødt til at flytte, fordi de har to-tre børn og ikke kan være i de treværelseslejligheder, som der er så mange af.«

Begge bestyrelsesmedlemmer understreger, at fortællingen om Mjølnerparken er mere negativ end virkeligheden om Mjølnerparken. Før så Khadija Yusuf Haji Abdi tit betjente med hunde i gårdmiljøerne. Det gør hun ikke mere.

Søren Dalsgaard er dog kun »forsigtig optimist«, som han udtrykker det. Der er stadig kriminalitet, der er stadig rødder og bandemedlemmer, og der er stadig social kontrol i det sociale boligbyggeri, hvor 92 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

»Men det er blevet bedre i de tre år, jeg har boet her,« siger han og tilføjer, at såvel de almindelige som de fleksible ventelister til boliger i Mjølnerparken »er vokset markant«.

Søren Dalsgaard er dog også realist. De meget medieomtalte overvågningskameraer i Mjølnerparkens opgange, elevatorer, kældre og udendørs fællesområder »forsvinder nok aldrig«.

Projektet er tegnet af KHS Arkitekter, der blandt andet har stået for en helhedsplan for Vejlåparken i Ishøj, der efter den omfattende renovering røg af ghettolisten.

Direktør Jess Sørensen mener, at renoveringen af Mjølnerparken sammen med dens »beliggenhed midt i byen« kan være med til at gøre den til »et attraktivt boligområde i stedet for et belas­tet boligområde«.

»Får folk ejerskab til tingene, begynder de at holde af dem og passe på dem,« siger han:

»Det udvider klientellet. Flere vil blive boende, og flere får lyst til at bo der. Det skaber en helt anden stemning.«

Ifølge seniorforsker Hans Skifter Andersen, Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet, er »utryghed et af de helt store problemer« for boligområder som Mjølnerparken.

»Folks opfattelse af et boligområde handler i høj grad om, hvilket omdømme og status det har,« siger Hans Skifter Andersen:

»Når folk skal flytte til et nyt område, er noget af det, de virkelig er på mærkerne over, om der er kriminalitet og uro i det. Ikke mindst hvis det har været i medierne. Folk er ikke så meget på mærkerne over, om de ligner dem, de skal bo med i det nye område.«

Spørgsmål: Kan man renovere sig ud af et dårligt ry?«

»Man kan sige, at det, der batter noget, er at få fat på dem, der skaber uroen, og få dem væk fra gaden. Det er der rigtig gode erfaringer med,« siger han.

»Men hvis de fysiske rammer får lov at forfalde, altså at planter bliver trådt ned, og at det hele virker ødelagt, så bidrager det til indtrykket af social deroute. Bliver der der­imod ryddet op og ikke smidt affald, har det uden tvivl den effekt, at så gør andre det heller ikke.«