Politiet får inden længe 75 nye ATK-vogne, som er mobile fartfælder forklædt som civile varevogne. Varevognene indeholder radarudstyr og kameraer, der kan måle og fotografere fartsyndere.  
Politiet får inden længe 75 nye ATK-vogne, som er mobile fartfælder forklædt som civile varevogne. Varevognene indeholder radarudstyr og kameraer, der kan måle og fotografere fartsyndere.   Foto: Lars Rasborg

Bøderegnen fra politiets 75 nye mobile fartfælder kommer øjensynligt til at falde endnu tungere end først antaget.

I maj kunne BT berette, hvordan regeringen regner med at gøre indtægterne fra fartbøder til en milliardforretning ved at hæve antallet af politiets såkaldte ATK-vogne fra 25 til 100 vogne.

En ny opgørelse fra Rigspolitiet viser nu, at de gamle 25 fotovogne opkrævede bøder for hele 294,7 mio. kroner i 2012 - et tal der nærmer sig en indtjening på 12 mio. kroner pr. vogn årligt.

18ranFartkontrol 1a6.jpg

Med de ekstra 75 vogne - som skal jagte fartsyndere mange af døgnets timer, idet politifolk skal betjene dem i skiftehold - vil de årlige bødeindtægter fra fotovognene dermed nærme sig 1,2 mia. kroner, hvis effektiviteten kan opretholdes.

Og det tyder meget på, at den kan. De nye vogne er nemlig mere moderne end de oprindelige 25, og bedre billedkvalitet vil gøre, at færre bødeforlæg skal kasseres, fordi føreren af køretøjet ikke kan genkendes på billedet.

Justitsministeren i krydsild

Justitsministeriets beslutning om at indkøbe 75 nye mobile fartfælder til politiet har skabt vrede i oppositionen. Der er nemlig intet videnskabeligt bevis for, at de mobile fartfælder faktisk forbedrer trafiksikkerheden, når der ikke skiltes med fartkontrollen. 

18ranFartkontrol 3a6.jpg

- For regeringen handler det jo tilsyneladende primært om at få nogle penge i kassen. Man har tænkt sig at mangedoble trafikindsatsen, og det er en rigtig god forretning for staten at investere i de nye 75 vogne, siger Karsten Lauritzen, som er retsordfører for Venstre.

Om en uge skal justitsminister Morten Bødskov (S) endnu en gang i åbent samråd med Folketingets Retsudvalg for at svare på kritiske spørgsmål om indkøbet af de mange ekstra fotovogne.

- Forhåbentlig kan vi få justitsministeren til at indrømme, at man har valgt den her løsning, fordi det er Finansministeriet, der har tvunget den igennem for at få flere penge i statskassen. Vi kan være politisk uenige, men lidt ærlighed kan man vel godt forlange af landets justitsminister, mener Karsten Lauritzen.

Han håber, at Folketingets Retsudvalg på det åbne samråd kan få justitsministeren til at love, at der vil blive opsat skilte på de strækninger, hvor bilister i fremtiden kan møde en af de 100 ATK-vogne. Dermed vil fartkontrollen nemlig få en præventiv effekt, der kan få bilisterne til at lette på speederen.

Politiet forventer, at alle de nye ATK-vogne er klar til brug fra starten af 2014.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook