En ekstra tur sydpå, et kroophold eller flere røde bøffer og god rødvin på bordet. Smede, elektrikere, malere, samlebåndsarbejdere i fødevareindustrien, HK’ere og andre privatansatte under LO-paraplyen stemte i går med et flertal på 56,5 procent ja til en ny overenskomst, som over de næste tre år giver de 500.000 ansatte ekstra penge i lønningsposen.

Samlet set ligger lønfremgangen på cirka syv procent. Det betyder, at en LO-familie med to indtægter på 450.000 kroner om året vil have cirka 7.800 kroner kroner ekstra til forbrug om året i 2019, end de har i dag. En enlig LO-arbejder med en årsindtægt på 350.000 kroner før skat vil kunne forsøde tilværelsen med ekstra 2.400 kroner om året i 2019.

Det viser beregninger, som Danske Bank har foretaget for BT og metroxpress. Lønfremgangen er i beregningerne renset for den forventede inflationen på cirka fem procent i overenskomstperioden.

»Det er helt sikkert en lønfremgang, som vil kunne mærkes. Nogle vil måske bare købe lidt dyrere varer i hverdagen. Men sparer man pengene op hen over året, vil der være penge til større ting,« siger privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen og tilføjer, at gevinsten kan vise sig at blive større:

»I overenskomsten fra 2014 viste inflationen sig at blive meget lavere end forudsagt.  Det har betydet, at lønmodtagerne har fået ganske pæne reallønsstigninger de seneste år. Det samme vil gøre sig gældende, hvis inflationen igen bliver lavere, end aftaleparterne har forventet med den nye overenskomst, og så vil lønstigningen række endnu længere.«

LO-formand Lizette Risgaard og forbundsmand i Dansk Metal Claus Jensen er godt tilfredse med overenskomstresultatet. Claus Jensen bemærker, at hans medlemmer alene sidste år havde en reallønsfremgang på cirka to procent på grund af netop den lave inflation. Derudover fremhæver han, at medlemmerne får fordoblet deres arbejdsgiverbetalte Frivalgs Lønkonto fra to til fire procent af lønnen.

»Det svarer altså til, at vores medlemmer får en halv månedsløn mere om året, som de kan vælge at bruge på for eksempel ferie, pensionsindbetaling, omsorgsdage med børnene eller seniorfridage,« siger han.

Trods lønfremgangen stemte et markant flertal på 60 procent af medlemmerne i Danmarks største fagforbund 3F nej til overenskomsten. Også fødevareforbundet NNF, Malerforbundet og Jernbaneforbundet stemte nej. Blandt 3F’erne og navnlig blandt de ansatte i byggeriet har der gennem hele forhandlingsforløbet været voldsom utilfredshed med, at arbejdsgiverne nu får ret til med kort varsel at pålægge medarbejderne en times overarbejde om dagen, så den ugentlige arbejdstid kan komme op på 42 timer. Overarbejdet skal afspadseres inden for et år, og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er derfor fortsat 37 timer.

Formand for Byggegruppen i 3F Jens Kirkegaard er ‘megaskuffet’ over resultatet, mens Dansk Industri på arbejdsgiversiden omvendt udtrykker stor tilfredshed med aftalen, som dækker 350.000 ansatte i DIs medlemsvirksomheder.

Overenskomsten løber frem til den 1. marts 2020 og gælder med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts i år.