Byline Jonas Rathje
Byline Jonas Rathje Foto: Ida Marie Odgaard

Jeg tog et kæmpe tilløb til mit første swipe på datingtjenesten Tinder.

Masser af overvejelser, masser af bæven, store forventninger. Da det endelig skete, var det faktisk en lidt flad fornemmelse, og ingen fik rigtig noget ud af mit første swipe.

Som med så meget andet er det siden gået noget lettere end første gang.

ss

På Tinder kan man swipe sig til brandsår på pegefingeren, hvis man vil.

Jeg var til en rund fødselsdag, hvor jeg oplevede en voldsom rift om at få lov til at styre slagets gang med at vælge til og fra på mine vegne. Mest fra folk i faste forhold, naturligvis

Jeg har swipet i det område, hvor jeg bor. Jeg har swipet i den by, jeg er vokset op. Jeg har swipet i toget, i sofaen og på arbejdet. Jeg har også overladt min profil i andres varetægt, så de for en stund kunne aflaste i forhold til swiperiet - jeg var til en rund fødselsdag, hvor jeg oplevede en voldsom rift om at få lov til at styre slagets gang med at vælge til og fra på mine vegne. Mest fra folk i faste forhold, naturligvis. Singlerne har sikkert nok at gøre med at swipe for egen dør.

Jonas Rathje, chefredaktør, BTMX

På sådan en swipe de force gør man sig en del betragtninger, så snart man er kommet sig over at skulle forholde sig til gamle og nuværende kolleger, gamle klassekammerater, faste og løse bekendte samt endda éns faste frisør(!).

ss

Blandt andet er det sjovt at se, hvordan en del kvinder synes at have fundet frem til den præcis rette måde at optage en selfie på. Enten har de fundet den helt rette vinkel at fotografere deres ansigter fra, den helt rette måde at lægge hovedet på skrå, eller den helt rette måde at folde deres mund. For derefter at lægge fem-seks nærmest helt identiske billeder op, hvor kun baggrund og beklædning skifter. Strand, by, natur - ansigtet lagt i præcis samme folder.

Ellers kan mindst følgende bemærkes, når det gælder vigtige personlige oplysninger, der tilsyneladende må frem i lyset, før retningen på et swipe skal udregnes i forhold til kvinderne på Tinder:

Højde, med og uden hæle.

Antal børn og praktiseret deleordning.

Sssss

Hvorvidt man er til engangsknald eller ej. Det virker som om, det oftest er ‘ej’, hvilket tilsyneladende afmonterer en sejlivet myte om Tinder, og på en måde også et af de råd, jeg fik under radaren af en kvinde med en del erfaring med Tinder: 'Husk, folk bruger den kun som en knalde-app'.

Mænd sysler sikkert med lignende lopper, men deres profiler har jeg ikke på samme måde adgang til at lure i. Og det er jeg faktisk tilfreds med, for hvor vil det være trist at opdage, at jeg sikkert er lige så forudsigelig som alle de andre mænd.

jonasrathje

Nå. Jeg har også høstet frugten af min store indsats med swiperiet - og matchet en del. For de uindviede, skulle der være nogen, opstår et match, hvis begge parter swiper til højre og på den vis tilkendegiver en umiddelbar interesse i hinanden.

Et match er langt fra ensbetydende med, at personen i den anden ende orker at rette henvendelse, finder man ud af, eller også er jeg bare virkelig dårlig til at indlede en virtuel samtale.

Skulle man tro, at verden dermed ligger åben, kan man roligt pakke den tro sammen igen, for nu opstår blot en nye serie af kvaler: Hvad skriver man til en person, man netop har matchet med? Hvem skal skrive noget først?

Et match er langt fra ensbetydende med, at personen i den anden ende orker at rette henvendelse, finder man ud af, eller også er jeg bare virkelig dårlig til at indlede en virtuel samtale.

Det har i den bedre ende resulteret i en serie ret akavede samtaler, mens det i den dårligere ende har resulteret i absolut Tinder-mæssig tavshed.

Jeg har søgt et råd hos en god bekendt, der har sort bælte med kryds og slange i Tinder: 'Skriv noget skørt og fjollet,' lød hans råd, så det bør måske være min taktik fremad.

Status er, at jeg endnu har mit første møde med et bekendtskab fra Tinder til gode.

 

SMS

Hitter på Facebook