Fagforeningen 3F i Vejle tvang i årevis en medarbejder til at arbejde uden overenskomst og betaling for overarbejde.

Det viser ansættelsespapirer, som BT er i besiddelse af, sammen med en civil retssag, der er i 2010 endte med et svigende nederlag til 3F. Samtidig forbød forbundets lokale ledelse ifølge medarbejderen medlemskab af en uvildig fagforening, der kunne hjælpe i konflikter mod arbejdsgiveren.

Dermed har 3F i det skjulte handlet stik mod sin egen politik, der gang på gang udløser kritik og blokader mod andre arbejdsgivere. Senest ved den meget omtalte konflikt med restaurant Vejlegården i Vejle.

’Helvede på jord’

I centrum af sagen står den nu 62-årige socialrådgiver Jens Vestermark. I 1994 blev han ansat i det, der dengang hed SID Vejle. I 2005 flyttede han med til det nyoprettede 3F, og her blev han de næste to år, indtil han i 2007 som kræftsyg blev fyret fra det, han i dag betegner som et helvede på jord.

- Der er nogle ting, der var mærkelige allerede i SID-tiden, men jeg levede med dem, fordi det ellers var en god arbejdsplads. Det var først, da det blev til 3F, at det gik galt. Jeg kan ærligt sige, at jeg aldrig har set eller hørt om værre arbejdsmiljø, husker Jens Vestermark.

Mellem hænderne på hjemmets spisebord har han en bunke papirer, der dokumenterer de tre års kamp, der fulgte efter fyringen, inden han 2. juni 2010 ved Byretten i Kolding endelig fik ret: 3F i Vejle har som arbejdsgiver langt overskredet de grænser, foreningen selv kæmper for at sætte for andre.

At ansættelsesforholdene hos den nyoprettede fagforening langtfra var sædvanlige, blev klart for Jens Vestermark allerede, da han omkring årsskiftet til 2005 blev præsenteret for den nye kontrakt, der skulle komme til at definere hans arbejdsliv.

- Der må påregnes merarbejde samt deltagelse i møder og konferencer uden for den normale arbejdstid. Der ydes ikke tillæg for arbejde uden for den normale arbejdstid, står der blandt andet i kontrakten, som også understreger, at ansættelsen ikke er dækket af en overenskomst.

Et mundtligt forbud mod medlemskab af andre fagforeninger end 3F blev ifølge Jens Vestermark samtidig videreført fra tiden i SID. Dermed kunne 3F forhandle løn med sig selv som både arbejdsgiver og medarbejderrepræsentant uden indblanding udefra.

- Det var reelt dem, der alene bestemte løn- og ansættelsesvilkår. Vi var nogle, der forsøgte at forhandle, men det blev afvist fuldstændig kategorisk, fortæller Jens Vestermark og ryster let på hovedet.

Nogenlunde samtidig med overgangen fra SID til 3F fik han konstateret kræft. Han indledte et langvarigt behandlingsforløb, men fortsatte alligevel med at passe sit arbejde med små afbræk. I mellemtiden hobede spørgsmålene og utilfredsheden med hverdagen på kontoret sig op.

- En dag konstaterede jeg, at en medarbejder i A-kassen sad med åben adgang til alle mine filer med fortrolige helbredsoplysninger om medlemmer. Det er i strid med alle regler. Jeg blev rasende og gjorde formanden opmærksom på det. Det var måske også medvirkende til, at jeg blev fyret. Jeg satte nok for mange spørgsmålstegn ved den måde, tingene blev gjort på, siger Jens Vestermark.

Ifølge den 62-årige nu arbejdsløse socialrådgiver udløste kritikken en ubehagelig stemning.

- Det var som om, hver dag kom til at handle om at finde fejl i det, jeg lavede. På et tidspunkt kom jeg tilbage fra behandling på sygehuset og fandt alle mine sagsmapper i bunker ved receptionen. De havde brækket mit arkivskab op med et koben for at gennemgå mit arbejde. De fandt intet, men der er jo ingen mennesker, der kan holde til den slags. Det var mobning, og der var ingen, jeg kunne gå til. Min fagforening var jo de samme mennesker, som stod for mobningen, siger Jens Vestermark.

259 timers overarbejde

Sideløbende hobede arbejdet sig op. En kollega blev syg, og stærkt presset sagde den stadig sygdomssvækkede socialrådgiver ja til midlertidigt at arbejde for to mod at få løn for indsatsen.

På fire måneder oparbejdede han 259 timers overarbejde, inden han selv sagde stop. Belønning: 15.000 kroner svarende til 58 kroner i timen.

- Jeg sagde, at jeg ikke ville have de 15.000. Jeg ville have min fulde timeløn for alle de timer, jeg havde arbejdet over for at hjælpe. Men de overførte bare beløbet og snød mig samtidig for både feriepenge og pension, fortæller hovedpersonen selv.

Umiddelbart efter blev Jens Vestermark fyret. Formelt med begrundelsen ’økonomiske hensyn’.

- Jeg var jo et let offer, for jeg havde ingen fagforening bag mig, og jeg var stadig svækket af kræften. Men det her ville jeg alligevel ikke finde mig i, siger Jens Vestermark.

Retssag for lånte penge

For penge lånt i sit hus stævnede han 3F Vejle og vandt. I juni 2010 tilkendte retten ham en erstatning på 178.495,96 kroner for manglende overarbejdsbetaling, feriepenge, pension og usaglig fyring. Økonomi var blot et påskud for at slippe af med den kritiske røst, bekræftede dommeren. Alligevel sidder den 62-årige den dag i dag tilbage i sit hjem i Vejle med en umådeligt bitter smag i munden.

- Når jeg ser, hvordan 3F i Vejle opfører sig over for eksempelvis Restaurant Vejlegården, kan jeg ikke lade være at tænke på, at de burde feje for egen dør først. Det er en fagforening, som giver østeuropæiske forhold til sine egne ansatte. En fagforening! Så er der altså noget galt, siger Jens Vestermark.

Gunhild Hansen, der var formand og daglig leder for 3F Vejle, mens Jens Vestermark var ansat, beskriver i dag de kontroversielle arbejdsforhold som en fejl. Ud over det, ønsker hun ikke at kommentere forløbet, som hun med egne ord betragter som ’et afsluttet kapitel.’