3F forsøger at genoplive hacket hjemmeside

Tirsdag morgen bliver gæster på 3Fs hjemmeside 3F.dk fortsat mødt af en midlertidig forside, hvor forbundet informerer om det verserende hackerangreb. Men det er rent faktisk muligt at komme ind på forbundets rigtige hjemmeside, blandt andet ved at klikke på 3F-logoet på forsiden.

Årsagen er, at 3F er i færd med at relancere hjemmesiden efter angrebet. Det fortæller informationschef Allan Boldt.

- Vi åbner hjemmesiden stille og roligt, mens vi løbende holder øje med trafikmængden. Der er fortsat en del problemer, som vi arbejder med at løse, siger han.

Hackerangrebet er blandt andet gået ud over undersiden mit3f.dk, hvor 30.000 ledige medlemmer i disse dage skulle have indberettet deres dagpengeønsker. Dele af mit3f.dk fungerer igen, men 3F anbefaler stadig, at medlemmerne bruger papirblanketter i stedet for elektronisk indberetning.

Hackerangrebet er ifølge de anonyme bagmænd en protest mod 3F rolle i konflikten på Restaurant Vejlegården. 3F har meldt angrebet til politiet.

BNB

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her