30-årige Bo Jessen sov ind 13. juni efter han i flere år at have kæmpet en brav kamp mod kræften. Inden sin død havde han efterladt en udførlig instruktion til, hvordan venner og familie skulle sige farvel, og det ønske indfriede Bos venner og kammerater på smukkeste vis i lørdags.

Her blev Bo Jessen bisat ved Rise Kirke i Rødekro i Sønderjylland, men inden bisættelsen havde vennerne sørget for en afsked, der var helt i Bos ånd.

Bo Jessens store passion var drift-racing, og selvfølgelig skulle hans drifting-team - Kemo Killer Drifting - sende deres ven afsted på en ordentlig måde - med hvinende dæk, i røg og damp. Derfor var flere hundrede personer mødt op på Bos gamle arbejdsplads i Aabenraa for at sige farvel.

Læs også:

»Bo levede livet fuldt ud helt til sidste åndedrag. Han prøvede at holde humøret højt hver dag, uanset hvor syg han var. Det er nok derfor, så mange har fulgt Bos kamp mod kræften, og derfor så mange mennesker mødte op til hans farvel i lørdags,« siger Kenn Egtved, der gennem flere år var venner med Bo Jessen, og derfor selvfølgelig også var med til at sige farvel til ham i lørdags.

Bo Jensens drifting-team, Kemo Killer Drifting, havde lavet en passende hyldest til deres afdøde team-kammerat. Han prydede kølerhjelmen på den BMW, som Bo Jessen og hans makker Daniel Asmussen kørte drift-racing i.
Bo Jensens drifting-team, Kemo Killer Drifting, havde lavet en passende hyldest til deres afdøde team-kammerat. Han prydede kølerhjelmen på den BMW, som Bo Jessen og hans makker Daniel Asmussen kørte drift-racing i. Foto: Dyjamedia.dk
Vis mere

Kenn Egtved ejer tattoo-studierne House of Ink, og han har sit eget racing team, House of Ink RaceTeam. Det var gennem deres fælles interesse for drift-racing, at Kenn Egtved lærte Bo Jessen at kende.

»Bo blev hurtigt fast inventar i mit værksted, og han var med teamet rundt til drift-events i Danmark og udlandet. Men cirka et år efter vi havde lært hinanden at kende, fik Bo konstateret kræft, alligevel bevarede han sin interesse for drift-racing helt til det sidste,« fortæller Kenn Egtved.

Læs også:

Bo Jessen fik konstateret kræft i lungerne og knoglemarven i ribbene i november 2012, og han gennemgik blandt andet strålebehandling i USA.

»Der var ikke gået to timer efter Bo var kommet hjem fra behandlingen i USA, før han satte sig ind i teambussen, og vi kørte til drifting i Poznan i Polen. Der var han virkelig, virkelig svækket af den strålebehandling, og han kastede op nærmest hele vejen derned. Men lige meget hvor skidt han har været under sygdomsforløbet, så ville han til drifting-events. Det siger lidt om, hvor stor hans interesse var, men også hvilken fighter han var,« siger Kenn Egtved.

Læs også:

På et tidspunkt blev Bo Jessen erklæret rask, selvom han skulle gå til kontroller de næste mange år. Det fejrede Bo Jessen med en takkefest for alle dem, der havde været der for ham gennem hans tid med kemo og strålebehandling.

Men relativt kort efter vendte kræften tilbage, og den havde spredt sig til flere organer.

»Selvom Bos krop ikke var helet efter forrige omgang kemo, så prøvede lægerne alligevel at give ham lidt mere kemo. De kunne desværre ikke gøre så meget, for hans krop var helt ødelagt. Og da ved Bo godt, hvor det bærer hen af - jeg tror han blev afklaret med, at han vil dø af sygdommen, for han begyndte at lave testamente og planlægge sin begravelse,« fortæller Kenn Egtved.

Læs også:

Og det er her, at den specielle afskedsceremoni dukker op.

»Bo planlagde, at vi skal drifte rundt om rustvognen. Det insisterede han på. Desuden havde han strenge krav til rustvognen: Det måtte ikke være en Ford, og den skulle være sølv eller sort. Kunne vi ikke finde det, så skulle kisten bare om bag i min store BMW,« fortæller Kenn Egtved med et grin.

Bo Jessen blev bisat lørdag den 20. juni fra Rise Kirke. Han havde over for sine venner udtryk strenge krav til rustvognen: Det måtte ikke være en Ford, og den skulle være sølv eller sort. »Kunne vi ikke finde det, så skulle kisten være i min store BMW,« siger Kenn Egtved, der var god ven til Bo Jessen.
Bo Jessen blev bisat lørdag den 20. juni fra Rise Kirke. Han havde over for sine venner udtryk strenge krav til rustvognen: Det måtte ikke være en Ford, og den skulle være sølv eller sort. »Kunne vi ikke finde det, så skulle kisten være i min store BMW,« siger Kenn Egtved, der var god ven til Bo Jessen.
Vis mere

For Bo Jessen brugte netop grin og humor som våben mod den kræftsygdom, der langsomt, men sikkert tog livet af ham. Det fortæller Kenn Egtved.

»Han jokede meget med sin sygdom. Sådan var han - det skulle ikke være så trist det hele. Lige da han fik lægernes dødsdom, var han selvfølgelig meget påvirket, men efter en uges tid forsøgte han bare at leve livet én dag ad gangen. De sidste par måneder var svære for ham, men udadtil har han virkelig forsøgt at holde hovedet højt og lave fis med alting, selvom han var dødssyg.«

Læs også:

»Da Bo missede de første par dage af DHB (Danmarks Hurtigste Bil, red.) på Vandel Flyveplads i starten af juni, og så vidste vi godt, at den var gal. DHB var årets højdepunkt for Bo, så da ved vi godt, at vi er ved at være derhenne, hvor klokken ringer ind. Og så dukkede han alligevel op om lørdagen, den 6. juni, med sit iltapparat. Han kunne simpelthen ikke lade være,« siger Kenn Egtved med grøde i stemmen.

Et par dage efter blev Bo Jessen indlagt på Sønderborg Sygehus. Her nåede Kenn Egtved og flere venner at komme forbi og tale om de mange ture, de har haft sammen, inden Bo lørdag den 13. juni tabte kampen mod kræften. Siden da er kondolancerne strømmet ind på Kemo Killer Driftings Facebookside.

Cirka 300 personer var med til afskedsceremonien i lørdags hos Bo Jessens gamle arbejdsplads i Aabenraa.