Har du nogensinde oplevet noget lignende? Så hører BT meget gerne fra dig på 1929@bt.dk eller på Facebook.

Anita Pedersen fra Vordingborg kæmper stadig for at få det statsborgerskab tilbage, som hun mistede for nylig grundet en fejl, som skete for 29 år siden. Hun håbede på at få en hurtig afklaring, men det manglende statsborgerskab giver hende nu en række andre problemer.

Siden Anita Pedersen fra Vordingborg fik frataget sit statsborgerskab, har hun presset på med advokater for at få taget sin sag op hurtigst muligt. I Danmark er det sådan, at der bliver uddelt statsborgerskaber to gange om året. En gang i april og en gang i oktober. Anita Pedersen havde således håbet, at hendes sag kunne blive taget op til april. Men Udlændinge- og Integrationsministeriet kunne onsdag oplyse til BT, at Anita Pedersens sag først vil blive taget op til oktober. Den information bliver Anita Pedersen først bekendt med, da BT kontakter hende. Hun har ikke fået noget at vide fra ministeriet, siger hun. Det overrasker hende, og hun kalder det 'vanvittigt'.

Og at hendes sag først bliver taget op til oktober, vil få alvorlige konsekvenser for hende, siger Anita Pedersen. Hun har nemlig i tankerne, at skulle starte på socialrådgiveruddannelsen i foråret. Men hvis hun ikke har dansk statsborgerskab, så skal hun selv betale for uddannelsen. Samtidig vil hun gerne ud at rejse til sommer, men da hun ikke har et pas, vil det ikke være muligt.

Anita Pedersen retter skarp kritik mod de danske myndigheder. Hun mener ikke, at de tør at tage ansvar.

Hun synes, at det er hovedløst, at hun i dagens Danmark kan blive sat i sådan en situation. Hun accepterer, at der er sket en fejl for 29 år siden, men hun er ikke glad for måden, det bliver håndteret på i dag. Anita Pedersen mener ikke, at nogen tager ansvar for fejlen.

»Jeg bliver kastet rundt mellem Indfødsretskontoret og Udlændingestyrelsen. De gider ikke tage ansvar for den fejl, der er begået, men de vil gerne tage ansvar for at fratage mig mit statsborgerskab. Det er en myndighedsfejl og ikke en fejl, jeg har lavet,« siger hun.

Udlændingestyrelsen oplyser i en mail til BT, at de ikke kan nikke genkendende til det hændelsesforløb og den kritik, Anita Pedersen retter mod dem.

For 29 år siden blev Anita Pedersen født på Næstved Sygehus. Hun er født og opvokset i Danmark med en dansk far og en mor fra Thailand. Hendes forældre var aldrig gift, og de gik fra hinanden, da hun var tre år gammel.

Det betyder nu, at en fejl, der skete omkring hendes fødsel, har indhentet hende. Fejlen gør, at hun ikke længere kan være dansker.

I første omgang var det faktisk hendes egen undren, som fik myndighederne til at kaste blikket på hende.

Anita Pedersens søster på 22 år fik nemlig i 2012, da hun fyldte 18 år, et brev om, at hun skulle søge om forlængelse af sin opholdstilladelse og om dansk statsborgerskab. Dengang fik søsteren godkendt opholdstilladelsen, men det løb ud for nyligt. Derfor ringede Anita Pedersen fredag den 27. januar i år til indfødsretskontoret for at hjælpe sin søster.

»Jeg ringede til indfødsretskontoret for at finde ud af, hvilke papirer min søster skulle bruge for at søge om statsborgerskab i Danmark. I den forbindelse brugte jeg mig selv som eksempel. Det undrede mig nemlig, at jeg var dansk statsborger, når min søster åbenbart var thailandsk. Jeg regnede egentlig bare med, at lovgivningen var lavet om på de syv år, der er imellem os,« siger Anita Pedersen til BT.

Men lovgivningen var ikke bare lavet om. Faktisk slet ikke.

Manden fra indfødsretskontoret sagde til Anita Pedersen, at han heller ikke forstod, at hun var dansker. Hun burde også være thailandsk som sin søster. Den besked gik Anita Pedersen på weekend med. Hun kunne først få mere at vide den efterfølgende mandag.

»Jeg ringede hurtigt ind igen mandag morgen. Der fik jeg at vide, at jeg aldrig har været dansker. Jeg var blevet tildelt dansk statsborgerskab ved en fejl, da jeg blev født. Det var vanvittigt at få fortalt. Det er sindssygt og grotesk. Jeg skulle jo blandt andet søge ind på socialrådgiveruddannelsen den 15. marts, men når jeg søgte, stod der, at jeg var thailandsk statsborger,« siger hun.

En uge efter samtalen med indfødsretskontoret modtog Anita Pedersen et brev. I brevet stod der, at hun kunne søge om dansk statsborgerskab. Det kostede 1.200 kroner og kunne tage op til 16 måneder at få behandlet. Hun fik annulleret sit pas, og i alle danske systemer står hun nu som thailandsk statsborger. Fra den 2. februar var hun ikke længere dansker. Hun var thailænder.

Anita Pedersen har fået besked på, at hun kan opholde sig i Danmark, mens hendes sag bliver behandlet. I de første uger fik hun besked på, at hun ikke måtte arbejde. Hvis hun gjorde det, kunne hun risikere at blive smidt ud af Danmark.

Men fredag den 24. marts kunne Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyse til BT - og til Anita Pedersen - at ministeriet netop havde godkendt hendes forespørgsel om opholdstilladelse, så hun igen kunne arbejde.

Det var en god nyhed for Anita Pedersen, da hun så igen får mulighed for at forsørge sig selv og sin to-årige datter.

»Selvom jeg har fået lov til at arbejde, har det alligevel mange konsekvenser for mig, at jeg har fået frataget mit statsborgerskab. Jeg har intet dansk pas, så jeg kan ikke komme ud at rejse til sommer. Jeg skal også selv betale min uddannelse, som jeg skulle have startet på. Jeg tænker ikke, at det er rimeligt, at jeg skal bøde for en 29 år gammel myndighedsfejl. Jeg har bidraget til samfundet og betalt skat, siden jeg var 13 år gammel. Det er så sygt at læse sort på hvidt, at man kan blive udvist af det land, man er født og opvokset i. Jeg får gåsehud,« siger Anita Pedersen.

Og hele sagen tager hårdt på den enlige mor.

»Jeg kan mærke det mentalt. Jeg har stresssymptomer og har sovet dårligt, siden jeg fik beskeden. Det er meget indgribende i min hverdag. Jeg glemmer aftaler, og jeg kan ikke være der for min datter. Det er forfærdeligt,« siger hun.

Anita Pedersen fortæller, at der ikke er meget andet, hun selv kan gøre nu end at presse på med advokater. Skæbnen er ikke i hendes hænder. Hun tør slet ikke tænke på, hvad der skal ske, hvis hun ikke får sit danske statsborgerskab, når myndighederne er færdige med sagen. Hun er den dag i dag stadig ikke klar over, hvad fejlen tilbage ved hendes fødsel skyldtes.

Flere personer har også kommenteret Anita Pedersens sag. Heriblandt Enhedslistens indfødsretsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, og forbundsformand i FOA, Dennis Kristensen, som har skrevet et Facebook-opslag.

Udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, kan godt forstå, at Anita Pedersen er frustreret over situationen.

»Jeg har svært ved at kommentere på verserende personsager, fordi jeg som minister skal holde en armslængde til sagsbehandlingen. Men jeg kan oprigtigt godt forstå, hvis Anita Pedersen er blevet forvirret og frustreret over sin situation,« siger Inger Støjbjerg og uddyber:

»Helt generelt kan jeg oplyse, at det er Folketingets indfødsretsudvalg, der i denne type sager vurderer, om en person, der er blevet omregistreret i CPR, og som efterfølgende søger om dansk statsborgerskab, har ret til at blive dansk statsborger og igen få dansk pas. I mellemtiden skal ansøgeren selvfølgelig have et opholdsgrundlag i Danmark, og derfor er det også fast praksis, at Udlændingestyrelsen hastebehandler disse sager. Men jeg kan godt forstå, hvis det kan føles bøvlet og indviklet, og derfor har jeg nu bedt ministeriet om at se på, om vi kan gøre mere for at hjælpe i de her sager – for at undgå unødig forvirring for borgeren,« siger Inger Støjberg.

Anita Pedersen oplyser til BT, at hun ikke er registreret hos de thailandske myndigheder.

Anita Pedersen læser brevet, hvor der står, at hun ikke længere er dansker. I hvert fald ikke på papiret.
Anita Pedersen læser brevet, hvor der står, at hun ikke længere er dansker. I hvert fald ikke på papiret. Foto: Privatfoto
Vis mere