Dansk økonomi kunne i løbet af få år forbedres med over 250 milliarder kroner årligt gennem øget eksport, hvis de næstbedste danske virksomheder lurede de bedste kunsten af. Det viser beregninger, som tænketanken Cevea har foretaget. Hemmeligheden er innovation og inddragelse af medarbejderne. Men netop her står danske virksomheder svagt, viser anden undersøgelse.
Drop klynken over høje lønninger, skatter, afgifter og miljøstandarder.
Tænketanken Cevea opfordrer danske erhvervsledere til i stedet at tage ja-hatten på og lære af de gode virksomheder, der uanset finanskrise og udfordrende rammevilkår formår at vokse og øge eksporten, skriver Ugebrevet A4.
Hvis de næstbedste virksomheder løftede sig og gjorde som de bedste, ville det i løbet af få år kunne forbedre dansk økonomi med over 250 milliarder kroner årligt, viser nye beregninger, som Cevea har foretaget.
»Det erhvervspolitiske fokus i Danmark skal skiftes. Fokus skal ikke udelukkende være på at reducere omkostninger, men i højere grad på at skabe nye og bedre produkter og serviceydelser, som kan sælges til en bedre pris. Fokus skal være på merværdi stedet for færre omkostninger,« siger analysechef i Cevea Frank Skov til Ugebrevet A4.
Som et eksempel på det, han ser som en forfejlet strategi, peger Frank Skov på aftalen om Vækstpakke 2014.
»Fokus er helt klart på sænkelse af omkostningerne for virksomhederne, mens kun et enkelt forslag handler om bedre efteruddannelse til ufaglærte og faglærte,« påpeger Ceveas analysechef.
I notatet »Danmarks erhvervspolitiske fremtid« fjerner Cevea fokus fra rammevilkårene og analyserer sig i stedet frem til, hvad der karakteriserer de danske virksomheder, som klarer sig bedst, de såkaldte »De gode virksomheder«, som tænketanken kalder dem. De er defineret som virksomheder, som er markedsførende på deres eksportmarkeder.
Sammenlignet med andre virksomheder – såkaldte »kernevirksomheder« – udmærker »de gode« sig på fem områder. Det er inddragelse af medarbejderne i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde, evne til at levere nye produkter, evnen til at omstille sig, socialt ansvar og omsorg for medarbejderne og samarbejde med leverandører
Ud fra en samlet score for, hvordan virksomheder agerer på de fem områder, har Cevea opdelt virksomhederne i fire typer i alt: »Gode virksomheder«, »Solide virksomheder«, »Udfordrede virksomheder« og »Svageste virksomheder«.
Og ved at se på eksportindtægterne i de forskellige grupper har de regnet sig frem til, at hvis bare 1.000 virksomheder i den næstbedste gruppe, »Solide virksomheder«, i deres organisering og adfærd blev bragt op på niveau med de gode virksomheder, ville de samlede eksportindtægter kunne øges med 39 milliarder kroner årligt.
Men med en ordentlig indsats ville den potentielle gevinst for samfundet være langt større, påpeger forskningschefen.
»Dels skal en øget eksport ganges med 2,2, hvis vi skal beregne den reelle værdi. Værdien af en øget eksport på 39 milliarder kroner er altså 86 milliarder. Det skyldes den afsmittende effekt af større eksport her i landet, når eksporterende virksomheder køber varer, materialer og arbejdskraft. Dels er der i virkeligheden cirka 3.000 danske virksomheder i den næstbedste gruppe, som forholdsvis let kan bringes på niveau med de bedste,« forklarer han.
»Så grebet rigtigt an kan vi hente over 250 milliarder kroner ekstra i årlige eksportindtægter i løbet af en seksårig periode,« vurderer Frank Skov på baggrund af 20 års erfaring med virksomhedsanalyse og strategisk planlægning.
Han anbefaler, at løftet af de næstbedste virksomheder sker gennem blandt andet innovationsnetværk og virksomhedssamarbejder.
