Med få dages mellemrum blev der skrevet Danmarkshistorie tilbage i efteråret 1990. Først blev Danmarks første hjertetransplantation udført, og få dage efter blev den første levertransplantation gennemført. I anledningen af 25-året for den første levertransplantation har BT snakket med en sygeplejerske, som var med.
»Det var noget helt specielt, da det var første gang«, så simpelt lyder det fra Hanne Ulrich, der var med på holdet, da Danmarkshistoriens første levertransplantation blev udført 5. oktober 1990 – for præcis 25 år siden i dag.
Forud var gået flere år med politiske diskussioner om en lovgivning, der indtil oktober 1990, havde betydet, at organer ikke kunne tages fra personer, som var hjernedøde – da et såkaldt hjernedødskriterium, hvor hjernedød betragtes som livets afslutning, ikke var fastslået.
Men fra oktober 1990 blev kriteriet indført. Og allerede 5. oktober var den første patient klar til at modtage en donorlever.
'Vi havde øvet os i flere år'
»Vi var klar over, at det kunne komme. At der var en patient, som kunne få tilbudt en lever. Og det er jo fantastisk smukt, at en anden person vil donere. Vi var helt klar til det. Vi havde øvet os i flere år – på grise hver tirsdag. Og flere af os havde været i udlandet, for at se hvordan de gjorde. Vi havde endda sat en prøveopstilling af operationsstuen, som den skulle se ud ved en levertransplantation, op, så da meldingen kom, var vi parate«, forklarer Hanne Ulrich, der fungerede som sygeplejerske under transplantationen.
Op til selve transplantationen var der ikke overraskende stor spænding blandt de involverede. En spænding, som mange sportsfolk kender det lige inden kampen fløjtes i gang.
»I timerne op til, der tænkte jeg meget over hele situationen. Og det var enormt fascinerende, da dagen endelig kom. Men da vi så kom i gang, var vi bare på. Fokuserede. For det hele skulle bare gå godt«, fortæller Hanne Ulrich om transplantationen, der var en maraton-operation.
I dag er levertransplantationer blevet en slags hverdag for kirurger og sygeplejesker. Alt afhængigt af patienten tager en levertransplantation omkring seks timer i dag. Men tilbage i 1990 var det noget helt andet.
'Vi gik bare hjem i seng bagefter'
»Jeg kan ikke huske, hvor lang tid det præcis tog. Men omkring 15 timer var det nok. Vi er selvfølgelig vant til at udføre lange operationer, men den her var selvfølgelig ekstra krævende. Der var tre kirurger og mange sygeplejesker og læger, så vi alle sammen hurtigt kunne blive oplært. Men vi var alle sammen på hele tiden. Og efter operationen var det ikke noget med at fejre det gode resultat. Vi var alle sammen så trætte, at vi bare gik hjem i seng«, fortæller Hanne Ulrich.
Den banebrydende transplantation, som blev udført af et stort hold med kirurgen Preben Kirkegaard i spidsen, var da også noget af en milepæl i dansk kirurgi. Ikke mindst fordi leveren formentlig er den sværeste organtransplantation.
Det fortæller overlæge ved Rigshospitalet og ekspert i levertransplantation Allan Rasmussen til BT.
Den vanskeligste transplantation
»Teknisk er det den vanskeligste transplantation, der findes, da der er så mange ting, som er forbundet med leveren. Blandt andet flere forskellige blodforsyninger samt den afgiftning og galde, som afgår fra leveren. Så det var absolut stort, at vi kunne lave den første levertransplantatiopn tilbage i 1990«, forklarer Allan Rasmussen, der selv tidligere har været på den engelske afdeling, som udførte den første levertransplantation i Europa.
Selvom levertransplantationer er ved at blive en operation, som er en slags hverdag, så bliver der ikke foretaget stribevis. Men omkring 50 om året (og stort set ingen af dem er på folk, som har fået dårlig lever af alkoholindtag). Og det har ifølge Allan Rasmussen været relativt stabilt siden, det først blev muligt herhjemme.
En af årsagerne til, at den første levertransplantation var så vigtig for kirurgien i Danmark, skal findes i, at netop leveren, som hjertet, er et organ, der ikke kan erstattes af eksterne maskiner, som det er tilfældet med nyrene. Og så var mange af dem, der havde behov for at få en ny lever små børn, som havde en stofskiftesygdom.
'Det er svært at beskrive følelsen'
»Hjerte og lever er ekstrem vigtige. For hvis de ikke virker, så dør vi. Man kan ikke komme i dialyse, som det er tilfældet med nyerene. Og der er ingen anden behandling, hvis leveren svigter. Og selvom det er blevet noget, vi gør tit, så er det fortsat kæmpestort, at se en to-årig pige få en ny lever og leve et langt liv«, siger Allan Rasmussen, der fortæller, at langt de fleste af dem, der får lever transplantation, får et helt normalt liv bagefter.
»Over 90 procent af dem, der får ny lever, de lever et langt liv, går på arbejde, får børn og bliver gamle”, så det var en stor ting, at vi i 1990 kunne lave den første levertransplantation«, siger Allan Rasmussen.
Og det er Hanne Ulrich helt enig i.
»Det er svært at beskrive den følelse, det er, at kunne give en anden person et nyt liv. Også i dag er det noget særligt«, siger Hanne Ulrich.
