Kiriththika og Vasikan.
Kiriththika og Vasikan.

Den 24-årige Kiriththika Sanjaj bliver inden for få dage sendt tilbage til Sri Lanka, hvor hun kommer fra. Hendes 14-årige lillebror har opholdstilladelse i Danmark og må blive. Men de har ingen familie tilbage – hverken i Sri Lanka eller Danmark.

Den 26. december 2004 døde mere end 225.000 mennesker, da et jordskælv i Det Indiske Ocean udløste en tsunami, der ramte blandt andet Sri Lanka. Kiriththika Sanjaj og hendes lillebror Vasikan Thavarasa mistede deres mor i tsunamien.

I 2009 lakkede den srilankanske borgerkrig mod enden. Efter 25 års krig mellem Sri Lanka og de Tamilske Tigre (LTTE) faldt der ro på landet. ’Kiri’ og ’Vasi’, som de bliver kaldt til dagligt, mistede deres far, der blev dræbt af de Tamilske Tigre kort inden freden brød ud.

Artiklen fortsætter under billederne.

Kiri er blevet bedt om at forlade Danmark og venter på et pas, så hun kan rejse hjem. Hun bor i Silkeborg sammen med sin danske mand, Frank Sanjaj, som hun blev gift med i 2010. Lillebror Vasi bor sammen med dem. Kiri har fungeret som hans mor, siden han var tre.

Flere gange har familien anmodet om familiesammenføring, så Kiri kan få gang i sit eget liv, men gang på gang er hun blevet afvist af forskellige årsager. Nu frygter hun for sin lillebrors fremtid.

»Jeg tænker hele tiden på, hvad der skal ske med Vasi. Han har det fint i Danmark, men vi har ikke noget familie tilbage. Jeg er så bange for, hvad der skal ske med hans liv,« siger Kiri.

au-herning

Vasi har været i landet i to år, og går nu i en helt dansk syvende klasse. Kiri fortæller, at han får meget ros af sine lærere, ligesom han også spiller fodbold i den lokale klub.

Resten af familien er væk

Vasi kom til Danmark i 2013. I Sri Lanka havde han boet med sin og Kiris søster, mens Kiri var taget til Danmark. De tre har også en bror, som var en del af de Tamilske Tigre.

»Jeg ved ikke, hvad der er blevet af min søster. Og min bror kan være død eller sidde i fængsel i Sri Lanka,« siger Kiri.

Artiklen fortsætter under billederne.

Frank, Kiriththika og Vibeke Lundsteens datter Ida.
Frank, Kiriththika og Vibeke Lundsteens datter Ida. Foto: Vibeke Lundsteen

Vasi, søsteren, deres moster og onkel flygtede i efteråret 2013 fra Sri Lanka. De fire nåede til Indonesien, hvor de blev delt op i køn på vej til Australien, og endte i hver sin båd.

Båden med søster og moster kæntrede, og man ved ikke, om de er døde eller ej. Vasi og onklen nåede til Australien, og kom derfra videre til Europa. Her mødte de en familie, der tog Vasi med til Danmark. Onklen menes at være i England nu.

Der er ikke mere familie tilbage for Vasi og Kiri, og derfor vil det være forfærdeligt at skille dem ad, mener Vasis danske værge, Vibeke Lundsteen.

»Det er så meningsløst, dyrt og med store menneskelige konsekvenser, at sende hende hjem, for at hun så fra Sri Lanka skal søge om at komme tilbage,« siger Vibeke Lundsteen til BT.

Fem års uvished                                                                                                         

Siden Kiri blev gift med Frank Sanjaj i 2010, har hun søgt om opholdstilladelse i Danmark flere gange. I 2011 kom hun til landet som asylansøger, men blev afvist alle de gange, hun søgte om asyl. Tilstanden i Sri Lanka var ikke slem nok, løs begrundelsen

Siden hen har både Kiri, Vasi og Frank Sanjaj søgt om familiesammenføring, men alle gange er det blevet afvist. Blandt andet har Frank Sanjaj haft en momsgæld, der har forhindret en familiesammenføring. Den er blevet betalt, men har ikke ændret på Udlændingestyrelsens beslutning.

Læs også: Nu skal Støjberg i samråd - Hvorfor bliver 18-årige Almedin udvist?

Familien har forsøgt at overbevise Udlændingestyrelsen og senere hen Udlændingenævnet om, at når Kiri og Vasi kun har hinanden som familie, vil det være endnu et stort tab, hvis de to skal skilles igen.

Denne anmodning er også blevet afvist. I et svar fra Udlændingenævnet på familiens klage står der, at de »ikke har oplyst om ganske særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, som taler for, at du alligevel kan indgive din ansøgning i Danmark.«

Venter på at rejse

Dermed skal Kiri forlade landet om få dage efter talrige afvisninger, for at søge om familiesammenføring fra Sri Lanka. Det accepterer hun, da hun godt ved, hun har været ulovligt i landet og ikke har tilladelse til at være her.

Artiklen fortsætter under billedet.

»Vi tør ikke gøre noget forkert. Vi vil ikke gøre noget, der kan gøre vores chancer dårligere,« siger Kiri, der frygter for at komme til Sri Lanka.

»Jeg ved ikke, hvad der vil ske på Sri Lanka. Jeg er bange for mit og Vasis liv,« siger hun til BT.

Udlændingestyrelsen har henvist presseanmodninger på denne sag til Udlændingnævnet.

Det har mandag ikke været muligt at få en kommentar fra Udlændingenævnet, der ikke ønsker at kommentere på personsager.

SMS

Tophistorier

Kendt dansk designer går i krig med Coop: De har stjålet vores populære design
Peter Østberg er medejer af By Lassen, der nu har stævnet Coop for plagiat.

Kendt dansk designer går i krig med Coop: De har stjålet vores populære design

BT afslører: Skatteyderne har betalt 84 mio. kr. - men virker det overhovedet?
Kåre Press-Kristensen, der er ingeniør ved Det Økologiske Råd, måler på det store billede herover partikeludledning fra en bus ved Nørreport Station i København.

BT afslører: Skatteyderne har betalt 84 mio. kr. - men virker det overhovedet?

Briterne: Du er fuld af løgn, Wiggins!
Bradley Wiggins står med et gigantisk forklaringsproblem i forhold til sin sejr i Tour de France i 2012.

Briterne: Du er fuld af løgn, Wiggins!

Journalist langer ud efter Jolie: Hendes sindssyge fortid er næsten FOR utrolig til at være sand
Angelina Jolie med skuespiller og instruktør Billy Bob Thornton, som hun giftede sig med i 2000, da de var henholdsvis 24 og 44 år.

Journalist langer ud efter Jolie: Hendes sindssyge fortid er næsten FOR utrolig til at være sand

Mor havde ikke set sin søn i 10 år: I virkeligheden boede hun med hans lig

Mor havde ikke set sin søn i 10 år: I virkeligheden boede hun med hans lig

Efter vildt beskidt krig mødes de endelig: Her er det værste, der kan ske for Trump og Clinton
Foto: AFP

Efter vildt beskidt krig mødes de endelig: Her er det værste, der kan ske for Trump og Clinton

Elever ville have hævn over efterskolen: 'Flæk dem, tak'

Elever ville have hævn over efterskolen: 'Flæk dem, tak'

Derfor vil ‘Landmand’-Jens ikke have en ryger

Derfor vil ‘Landmand’-Jens ikke have en ryger

Hitter på Facebook