22-årig styrtede ned fra femte sal

En 22-årig mand overlevede mirakuløst et fald på ti meter fra Rebæk Søpark-kollegiet i Rødovre tidligt i morges

Manden har sandsynligvis været påvirket af alkohol og vovede sig ud i et længere klatrestunt fra vindue til vindue på bygningen.

- Han har været til noget fest i beboelsen og havde fået lidt at drikke. Så får han den geniale tanke, at han skulle kravle rundt på ydersiden af bygningen, siger politiets vagthavende ved Københavns Vestegn Henrik Andreasen.

Klatrede op til femte sal
Den 22-årige formår at klatre helt op til femte sal, hvor en kvindelig beboer opdager ham uden foran sit vindue.

- Hun lukker ham ind, og de sidder og snakker lidt sammen. Så forlader han hendes lejlighed ad hovedindgangen. Så går han op til en kammerat og fortæller om hans bedrifter. Kammeraten tror ikke på ham, så han smider ham ud, fortsætter vagtchefen.

Efter ti minutter hører vennen et ordenligt bump og ser den berusede mand ligge på et halvtag, hvor han er faldet fem etager ned.

Den 22-årige viste umiddelbart ikke nogen tegn på kvæstelser, men er blevet kørt på Rigshospitalets Traumecenter for at blive tjekket.

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her