Hun er 22 år gammel og har skabt en millionforretning på en hårelastik, hun selv har opfundet. Nu er Sophie Trelles-Tvede kommet på prestigfyldt Forbes-liste over unge talenter under 30.

Sophie Trelles-Tvede var bare 19 år, da hun sad med næsen i bøgerne på sit studie og blev irriteret over, at hun fik ondt i hovedet af sin hårelastik. Ved siden af hende hang en telefon med spiralledning, og vupti, så havde hun klippet et stykke af ledningen og sat den i håret.

Hårelastikken, som har gjort den unge dansker rig og succesfuld.
Hårelastikken, som har gjort den unge dansker rig og succesfuld. Foto: Claus Bech
Vis mere

Det blev starten på en succesfuld opfindelse. Sammen med sin kæreste besluttede hun at gå videre med ideen og sætte hårelastikken i produktion.

I dag er Invisibobble, som deres virksomhed hedder, en selvstændig virksomhed, og elastikkerne sælges i 70 lande i alt fra apoteker, frisører, sportsforretninger og modebutikker. Virksomheden har 100 ansatte.

Men elastikken er ikke bare blevet en stor kommerciel succes.

Nu hyldes den unge dansker også for sin opfindsomhed af et af verdens mest prestigefyldte erhvervsmagasiner, Forbes.

Sophie Tvede er erhvervsmanden Lars Tvedes datter. 22-årige Sophie sprang ud som iværksætter som 19-årig og nu driver hun en virksomhed med mange ansatte og er mangemillionær.
Sophie Tvede er erhvervsmanden Lars Tvedes datter. 22-årige Sophie sprang ud som iværksætter som 19-årig og nu driver hun en virksomhed med mange ansatte og er mangemillionær. Foto: Claus Bech
Vis mere

Sophie Tvede blev iværksætter som bare 19-årig. I dag har hun hundrede ansatte og er blevet mangemillionær på sin opfindelse.
Sophie Tvede blev iværksætter som bare 19-årig. I dag har hun hundrede ansatte og er blevet mangemillionær på sin opfindelse. Foto: Claus Bech
Vis mere

Sophie er datter af den danske erhvervsmand og forfatter Lars Tvede, og han skrev tirsdag på sin Facebook-profil, at hans datter netop er blevet optaget på Forbes Magazines liste over Europas »30 under 30«. Hun er nemlig blandt de største talenter i Europa under 30 inden for innovation, entrepreneurship og ledelse.

Sophie Trelles-Tvede er den yngste på listen, og hun er også den eneste dansker.

Opfindelsen har givet hende en frihed og nogle muligheder, som mange af hende jævnaldrende ikke har. Det har hun tidligere fortalte om i et interview med Berlingske.

»De fleste på min alder har ikke råd til at spise ude eller købe nye sko, og jeg kan godt føle mig lidt alene på det punkt. Mine venner studerer stadig eller har lige fået det første job, hvor de ikke får den største løn. På den måde er det rart, at min kæreste er min partner i virksomheden, så vi forstår hinanden,« siger Sophie Trelles-Tvede.