BT kunne forleden fortælle historien om 17-årige Sofie Aarup Lynott, der lider af en aggressiv kræfttype. Hun bruger medicinsk cannabis mod den livstruende sygdom, som har spredt sig til en stor del af kroppen. Det kunne dog være gået anderledes, hvis lægerne havde scannet hende fra start.

Sofie Aarup Lynott bor til dagligt i London med sin mor. Da hun var 14 år, begyndte hun at døje med mavesmerter, og familien tog op til deres egen læge. Det fortæller Mette Aarup Korntved, der er mor til Sofie, til BT:

»Hendes mave blev større og større. Vi troede, det var en forstoppelse, for det sagde lægerne. De gav bare flere afføringsmidler, men intet af det virkede.«

To gange blev Sofie Aarup Lynott sendt til en scanning på sygehuset. Begge gange blev hun sendt hjem igen uden at være blevet scannet, fordi sygehuset ikke mente, det var nødvendigt.

Foto: Privat
Vis mere

Det var først under en ferie hos sin mormor i Danmark i sommeren 2014, at familien fandt ud af, at Sofie var alvorligt syg.

Mormoren tog hende flere gange på hospitalet for at finde ud af, hvad der var galt. Sofie Aarup Lynott havde selv mærket lidt til en knude i maven, men det var ikke noget, hun lagde så meget i.

Det ændrede sig dog, da hun så filmen 'En flænge i himlen', der er en fortælling om to unge kræftpatienter.

»Man er godt klar over, at når man finder en knude, kan det godt være kræft. Men jeg var jo kun 14 år, så jeg tænkte ikke rigtig over det. Da jeg så filmen om de to unge mennesker med kræft, satte det nogle tanker i gang,« fortæller Sofie Aarup Lynott til BT.

Hun tilføjer, at hun først rigtig 'fandt' to knuder i maven efter at have set filmen.

Efterfølgende fortalte hun om dem til sin mormor, der med det samme fik hende på sygehuset.

Her blev hun scannet, og efter et halvt år med fejlbehandlinger i England, fik Sofie Aarup Lynott at vide, at knuderne i maven var kræft. Lægerne fortalte, at hun led af  'Desmoplastic small round tumor'. En kræfttype, som meget få har, og som de sjældent overlever.

Kræften havde på det tidspunkt allerede spredt sig fra maven til knogler, lymfer, knoglemarv og flere organer. Var hun blevet scannet i tide, havde situationen muligvis været anderledes.

Da Sofie Aarup Lynott fik sin diagnose, gav lægerne hende seks måneder tilbage at leve i. Nu er der gået to et halvt år, og både hun og hendes mor fortalte lørdag, at det skyldes, at hun har fået cannabis-olie fra den nu varetægtsfængslede Claus 'Moffe' Nielsen.

Cannabis-olien tager de værste bivirkninger fra kemoterapien, som hun ikke må få mere af nu, da hendes krop ikke kan tåle det. Både Sofie Aarup Lynott og hendes mor er sikre på, at cannabis har været medvirkende til, at hun er her endnu.

Sofie ses her sammen med sin mor og søster.
Sofie ses her sammen med sin mor og søster. Foto: Privat
Vis mere


Tidligere på ugen var der dog dårligt nyt for familien. Sofie Aarup Lynotts kræft har spredt sig, og selvom den unge pige prøver at tage det hele med oprejst pande, er det en hård situation for familien:

»Sofie er god til at skubbe det fra sig. Hun er selvfølgelig fuldstændig knust og rædselsslagen indeni. Ligesom jeg også er, for vi ved jo godt, hvad det betyder, at de har fundet noget, der muligvis sidder ved siden af rygsøjlen,« fortæller Mette Aarup Korntved.

Derfor har de sagt ja til, at Sofie Aarup Lynott får stråling direkte på rygsøjlen for at fjerne det midlertidigt.



Familien har også startet en indsamling, så den unge pige kan komme til Tyskland og få alternativ behandling. I første omgang troede de, det var nok at samle 400.000 kroner ind, men Mette Aarup Jensen fortæller, at der nok er brug for lidt mere. Også rejsen til og opholdet i Tyskland skal betales.

»Vi har både en indsamling i både Danmark og England, og hun skal bare afsted i en fart. Hendes kræft er meget aggressiv, og den spreder sig hurtigt,«

Indsamlingen til Sofie kan findes her.

Foto: Privat
Vis mere