KØB PLUS!

16.400 lavtlønnede danskere går på arbejde, selv om det ikke kan betale sig

Stort set alle de danskere, der kunne få mere ud af at blive liggende hjemme på divanen, har et job, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at stort set alle de danskere, der kunne få mere ud af at blive liggende hjemme på divanen, har et job, skriver Politiken.

Tal fra Finansministeriet, der blev offentliggjort i juledagene, viser, at det er den underskudsforretning for 17.700 danskere at gå på arbejde frem for at hæve dagpenge eller kontanthjælp.

Yderligere 46.400 danskere får mindre end 1.000 kroner mere ud af at gå på arbejde end at hæve en offentlig ydelse, og opgørelsen udløste et politisk juleslagsmål, der blandt andre fik partiet Venstre og den borgerlig-liberale tænketank Cepos til at foreslå lavere offentlige ydelser, så det bedre kan betale sig at gå på arbejde.

Men Erhvervsrådet fastslår, at der ikke er nogen grund til at tage kontanthjælpen fra de svage grupper, for det er et fåtal af de lavtlønnede, der dropper det faste arbejde, selv om det er en underskudsforretning.

Ud af det 17.700 danskere, der ikke har en økonomisk gevinst ved at arbejde, har 16.400 et arbejde alligevel, og for en stor del af dem er det udgifterne til transport, der gør arbejdet til en underskudsforretning, viser tallene.

»De her mennesker arbejder altså hver eneste dag, selv om de ikke får noget ud af det, og de er oven i købet parate til at køre langt for at passe jobbet. Så drop de der indirekte påstande om, at folk ikke gider arbejde. Det holder ikke. Og derfor giver det heller ikke nogen menig at skære i kontanthjælpen, dagpengene eller andre steder i det sociale sikkerhedsnet, for problemet er minimalt, det viser tallene, og man risikerer at ramme en hel masse andre mennesker, der har hårdt brug for hjælpen«, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, det vil give mere mening at indføre et transportfradrag, hvis politikerne vil gøre det mere attraktivt for de lavest lønnede at arbejde, og et sådant fradrag kunne passende finansieres ved, at man tilsvarende begrænser transportfradraget for de højestlønnede, lyder anbefalingen.

»Det er simpelthen for nemt at gøre »Dovne Robert« til en folkebevægelse. Der er andre ting end størrelsen af kontanthjælpen, der styrer folks adfærd. Det gør eksempelvis ønsket om at have et arbejde at stå op til med gode kolleger og social kontakt. Og så kan det jo være, at det dårligt betalte job, der ligger så langt væk, kan bane vejen for et bedre arbejde tættere på bopælen. Så man skal passe på med at at piske en stemning op på baggrund af de her øjebliksbilleder«, siger Lars Andersen.

Analysen får dog ikke Venstre til at vakle.

Når der fortsat er så mange mennesker, der får meget lidt eller slet ingenting ud af at passe et arbejde, er kontanthjælpssystemet sygt, fastslår tidligere finans- og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).

»De mennesker, der går på arbejde hver dag, selv om det er en ren tilsætningsforretning, udviser så høj en moral, at de burde belønnes med en medalje. Men det ændrer ikke på, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det er derfor, vi foreslår et loft over kontanthjælpen i de tilfælde, hvor den pågældende familie eller person også modtager andre offentlige ydelser som børnecheck, huslejetilskud, tilskud til daginstitutionsbetalingen og så videre,« siger han til Politiken.