De danske soldater regnede med, at dagen for præcis 150 år siden blot ville blive endnu en dag i kampen for at bevare Dybbøl. De tog grueligt fejl.
En af de sorteste dage i Danmarks historie indtraf for præcis 150 år siden, da preusserne stormede de danske skanser ved Dybbøl.
Den 18. april 1864 blev kulminationen på en indædt krig om Slesvig, som regeringen ønskede at gøre til en del af den danske stat.
Krigens største slag, der kaldes ’Stormen på Dybbøl’, fandt sted direkte i kølvandet på et seks timer langt, intensivt bombardement fra preussernes side. Det var der for så vidt ikke noget nyt i, da preusserne havde intensiveret bomberegnen i de to måneder, de havde belejret danskerne ved Dybbøl i udkanten af Sønderborg.
Men denne dag var ikke som de andre. Den 18. april 1864 blev bombardementet nemlig efterfulgt af et angreb fra preussernes side, der stormede de hårdtprøvede danske soldater.
- Den danske hær led et enormt nederlag. Slaget ved Dybbøl var sådan set begyndelsen på enden af krigen. Det var det slag, der sendte Danmark ud på nederlagets rand. Det knækkede landet, forklarer Tom Buk-Swienty, der er forfatter til de to bestseller-bøger om 1864, ’Slagtebænk Dybbøl’ og ’Dommedag Als’.
Se alle billederne fra Danmarks historiske nationaltraume
Trods en heroisk indsats kunne danskerne intet stille op mod de preussiske styrker.
- De var tre gange så mange, og de var bedre bevæbnet. Artilleriet var bedre, og de danske stillinger blev hurtigt ødelagt. Preusserne havde samtidigt fordel af deres hurtigladere og kunne skyde tre gange så hurtigt. Det gør en forskel, siger forfatteren, der selv er vokset op i Sønderborg.
Undergangs-angst
Da klokken slog 14, havde de danske soldater lidt et sviende nederlag, som det skulle tage nationen mange år at komme sig over. 5.500 mand og to femtedele af territoriet var tabt.
- Nu var vi pludselig blevet en miniput-stat. Efter krigen havde man i lang tid en ’undergangs-angst’. Man var bange for at blive opslugt af det store, fremvoksende Tyskland. Danmark var blevet så lille, en af de mindste stater i Europa, at vi nu var afhængige af de andre for at kunne overleve.
Buk-Swienty mener, at tragediens omfang kunne være blevet formindsket, hvis den danske regering havde handlet anderledes.
- Helt klart, set i bakspejlet burde man have søgt om fred og fået en god aftale på plads, da Danmark var udspillet militært på dette tidspunkt. Der er faktisk nogle forhandlinger i gang i London efter slaget, hvor stormagterne går ind og mægler, men danskerne kan ikke finde enighed, og forhandlingerne kører af sporet, selv om Danmark faktisk blev tilbudt en grænse der, hvor den, paradoksalt nok, går i dag. Det var måske ved forhandlingsbordet, at krigen for alvor blev tabt, vurderer han.
FAKTA
1864-Eksperten Tom Buk-Swienty
BT giver på disse sider, sammen med forfatteren Tom Buk-Swienty, en oversigt over, hvad der egentlig skete den dag for 150 år siden. Tom Buk-Swienty, 48 år, er en dansk historiker, journalist og forfatter, der står bag de to bøger om krigen og det danske nederlag i 1864, ’Slagtebænk Dybbøl’ (2008) og ’Dommedag Als’ (2010). Bøgerne ligger til grund for instruktør Ole Bornedals filmatisering ’1864’.
