Har du oplevet en lignende episode? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.
14-årige Charlotte Borup Jørgensen fra Gylling i det østjyske har fået et fire sider langt brev fra Skat. Her står, at hun skal betale tre kroner tilbage til Skattevæsenet. Det er spild af ressourcer fra Skats side, hvis man spørger Charlotte Borup Jørgensens mor.
Som mange tusindvis af danskere har 14-årige Charlotte Borup Jørgensen fået at vide, at hun skal betale penge tilbage i Skat.
Det, der gør sagen usædvanlig, er dog, at hun kun skylder tre kroner. Og så lige en anden ting:
Da Charlotte Borup Jørgensen endnu ikke er myndig - og faktisk lige er blevet konfirmeret - så betyder det, at hun ikke har Nem-Id, en netbank eller en e-boks, hvor hun kan modtage post fra eksempelvis Skat. Derfor har Skat måttet sende årsopgørelsen på fire sider - inklusiv et girokort til indbetaling af de skyldte penge - med traditionel brevpost.
Alt sammen for at opkræve tre kroner. Og det undrer Charlotte Borup Jørgensens mor, Nina Borup Jørgensen.
»Charlotte modtog det her brev fra Skat med den sædvanlige årsopgørelse og oversigt over, hvad hun skylder i Skat - eller mere præcist i Arbejdsmarkedsbidrag. Og der stod tre kroner. De havde også sendt et girokort med. I alt havde de sendt fire siders papir med brev, som de har betalt porto for, for at opkræve tre kroner,« fortæller Nina Borup Jørgensen.
I første omgang morede brevopkrævningen på tre kroner Nina Borup Jørgensen. Men alligevel blev hun af kollegaer opfordret til at kontakte Skat for at høre, om der ikke var tale om en fejltagelse, da de tre kroner, som datteren skylder i Arbejdsmarkedsbidrag, noget billigere for Skat, kunne overføres til næste års. Men sådan skulle det ikke gå.
»Jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at gå videre med det, da det næsten ville koste mere end de tre kroner at ringe til Skat. Men da mine kollegaer hørte om sagen, mente de, at jeg burde ringe til dem, hvilket jeg endte med at gøre. Jeg snakkede med en medarbejder fra Skat og fortalte om situationen, men det kunne hun ikke se det sjove i, og hun fortalte mig, at det var en alvorlig ting, og man skal huske at betale Skat,« forklarer Nina Borup Jørgensen.
Hun undrer sig over, at Skat, der har så store problemer i disse år med opkrævning af milliarder af kroner, vælger at bruge ressourcer på at opkræve tre kroner.
»Når man læser i aviser, at de ikke kan finde ud af at få de mange milliarder ind, som folk skylder dem, så kan det undre, at de vælger at bruge så mange penge på at opkræve tre kroner. Det kan næsten kun have kostet mere end de tre kroner at sende brevet til min datter,« siger hun og uddyber:
»Det er tragikomisk. Hvorfor er der ikke en minimumsgrænse på eksempelvis 100 kroner, hvor man overfører dem til næste år? Og vi er formentlig ikke de eneste, der har fået en opkrævning på et så lille beløb. Min datter kan så bare ikke få opkrævningen via e-boks, da hun kun er 14 og ikke har Nem-Id og heller ikke har netbank,« siger Nina Borup Jørgensen.
Efter snakken med skattemedarbejderen besluttede Nina Borup Jørgensen sig for ikke at bruge mere energi på sagen, og nu har hun overført de tre kroner, som datteren skylder til Skat.
Hos Skat fortæller man, at forklaringen på brevet til Charlotte Borup Jørgensen - og andre opkrævninger på små beløb - sker som følge af den danske lovgivning. Helt efter bogen:
»Helt grundlæggende så er årsopgørelsen en afgørelse. Vi skal gøre borgerne bekendte med, hvorledes vi har opgjort deres skat. I den forbindelse skal vi også give borgerne en klagevejledning, så de kan klage, hvis de mener, at årsopgørelsen er baseret på forkerte oplysninger. Alle skal have adgang til årsopgørelsen – også selvom man ikke har en e-boks eller et Nem-Id. Lovgivningen giver ikke mulighed for en bagatelgrænse, når det kommer til opkrævning af restskat eller udbetaling af overskydende skat. Og derfor får alle en årsopgørelse, uanset om man skylder eller har en krone til gode,« siger Jørgen Wissing Jensen, der er kontorchef hos Skat. Han slår fast, at retten til at kende sin årsopgørelse er slået fast ved lov.
»Det er klart, at når der er tale om småbeløb, så vil administrationsudgifterne overstige det beløb, som man får ind igen, men det handler ganske enkelt om retssikkerhed,« uddyber han.
Har du oplevet en lignende episode? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.
