De tog specialundervisningen fra ham

13-årig brød sammen af stress

BT digital

Mike på vej til skole, hvor han er begyndt igen efter to måneders fravær. 13 åirge Mike gik ned med stress, da han flyttede ud af sin specialklasse og ind i en mere normal klasse.  (Foto: Nils Meilvang) Se stort billede

13-årig brød sammen af stress, da han skulle inkluderes i en almindelig klasse

 Bettina Bosack fik et opkald fra sønnens skole.

’Mike er ikke mødt i dag’, lød beskeden.

- Efter flere timer fandt vi ham helt opløst ude på et af skolens toiletter, fortæller Bettina Bosack.

Speciallægens diagnosen var klar. 13-årige Mike Bosack var gået ned med stress, kun måneder efter at han blev taget ud af sin specialklasse og sat i en almindelig klasse.

Da Mike var tre år, flyttede familien til Albertslund, som betragtes som en ’børnevenlig’ kommune. 
Allerede inden skolestart fandt man ud af, at Mike ikke var normalt begavet, og han kom derfor i specialklasse, forklarer Bettina Bosack.

Men efter en kort pædagogisk psykologisk test i juni sidste år var han pludselig blevet ’normal’, selv om han lå på et tredje-klasses niveau i flere fag. Mike skulle inkluderes i en mere almindelig klasse.

Allerede en måned efter klasseskiftet begyndte Mike at ændre adfærd.

- Han ville ikke i skole og var ofte syg. Han har ellers altid været glad for at gå i skole og var glad for sin gamle klasse, hvor han havde en masse venner, siger Bettina Bosack.

Men efter to måneders fravær er Mike nu tilbage i skolen, hvor han får ekstra ti støttetimer om ugen.
Bettina Bosack er stadig overbevidst om, at Mike skal tilbage i sin gamle klasse. Specielt efter at drengen nu også har fået forbud imod at komme i klubben for børn med specielle behov.

- Det er helt fint, at man vil have mere inklusion, men ikke på den her måde. Nu fjerner de så det sidste holdepunkt i hans hverdag, siger moderen, som uden held har appelleret til både skole, kommune og borgmester.

Skoleleder Johnni Pedersen kender til situationen, men ønsker ikke at kommentere den.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: