De nyeste p-piller fordobler risikoen for blodpropper i lunger og ben. Professor opfordrer til at skifte til ældre og mere sikre piller.

De nyeste såkaldte tredje- og fjerdegenerations p-piller, fordobler risikoen for, at kvinder får blodpropper i lunger og ben sammenlignet med ældre og mindre farlige varianter, de såkaldte andengenerations p-piller. Alligevel tager omkring 120.000 danske kvinder hver dag en af de mest risikable p-piller. Det viser helt nye og endnu ikke offentliggjorte tal fra 2014, skriver Politiken.

Læs også:

»Det er fortsat alt for mange kvinder, der udsætter sig for en blodprop. Jeg er helt overbevist om, at de fleste kvinder, hvis de får at vide, at de har en dobbelt så stor risiko for blodpropper, vil skifte,« siger professor, overlæge, dr.med. på Rigshospitalets Gynækologiske afdeling Øjvind Lidegaard, som er en af verdens førende eksperter i p-pille-sikkerhed, faglig rådgiver for de europæiske sundhedsmyndigheder (EMA) på området og forfatter til flere af de studier, der siden slutningen af 00erne har dokumenteret den øgede risiko for blodpropper ved de nyeste præparater.

Læs også:

Alle p-piller øger risikoen for blodpropper, men nogle mere end andre.

Lavrisiko-andengenerations p-piller er skyld i at tre kvinder ud af 10.000 årligt får en blodprop, mens dobbelt så mange, seks kvinder ud af 10.000, bliver ramt af en blodprop på en højrisiko-tredje- eller fjerdegenerations p-pille.

Læs også:

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at de mest sikre andengenerations p-piller er førstevalg, og lægerne skal overveje, om de kvinder, der i årevis har fået højrisiko-p-piller, ved receptfornyelse alligevel forsøger et skift, skriver Politiken.