Selma Palsbo Klarskov er kun 12 år gammel. Men hun har gjort sig mange tanker omkring flere af sine skolekammeraters syn på kvindekønnet. Hun er umiddelbart ikke imponeret.

»Jeg synes, mange drenge har et helt forskruet syn på piger. De ser en masse porno, og det er, som de tror, at vi også kan blive som kvinderne der. De synes, at piger bare skal være nogle sexbomber.«

Sådan lyder konklusionen fra 12-årige Selma Palsbo Klarskov i et interview i lørdagens Politiken. Det sker på baggrund af et læserbrev fra Villabyerne fredag. Her opfordrer den unge pige sine klassekammeraters forældre til at tage en snak med deres børn om al den porno, de ser i deres fritid. Selma Palsbo Klarskov mener nemlig, at pornoen er med til at give mange af drengene et forskruet syn på kvinder.

Det har nemlig ifølge hende ikke noget med virkeligheden at gøre. Desværre er det også meget let for drengene at opsøge pornoen via deres telefoner. Dermed kan de også dele den med hinanden på ganske kort tid.

Læserbrevet skrev hun efter en tur i Botanisk Have, hvor hun skulle høre på drengene tale om, hvem de ville dyrke sex med og højlydte sange om fisse med videre.

»Jeg har ikke lyst til at høre på deres forskruede syn på sex og deres forestillinger. Jeg har snakket med min mor om det,« skriver hun i læserbrevet fra fredag.

Hun har skrevet læserbrevet samt lade sig interviewe af Politiken velvidende om, at hun formentlig ikke kommer til at score mange point på popularitetskontoen hos sine skolekammerater. Men Selma Palsbo Klarskov lægger vægt på, hvor vigtigt det er for hende at udfordre de jævnaldrende drenge på deres kvindesyn.

»Jeg vil bare gerne kunne være mig selv uden at skulle dulle mig op og stadigvæk blive respekteret.«

I sidste ende virker det til, at den 12 år gamle pige, der til dagligt går på Ordrup Skole i Nordsjælland, bare har lyst til at nyde sin barndom.

Hun frygter i sidste ende, at drengene der lige nu opfører sig som storskrydende haner på et eller andet tidspunkt begynder at forvente det samme af Selma Palsbo Klarsov, som de får fra deres pornofilm. Det er ikke ønsværdigt.