I USADA's rapport i sagen mod Lance Armstrong beretter tidligere Riis-rytter om det løsslupne forhold til doping

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det kan godt være, at han efterfølgende angrer og undskylder, men mens dopingmisbruget stod på, havde David Zabriskie, der i forbindelse med USADA's sag mod Lance Armstrong også erkender at have dopet sig, ikke problemer med at se misbruget fra den sjove side:

Af David Zabriskies vidneudsagn, der er en del af de 1.000 siders sagakter, fremgår det, at han har stået ved en holdbus og sunget en sang om EPO til melodien fra Jimi Hendrix' 'Purple Haze'.

Teksten lød således:

'EPO all in my veins - Lately things just don’t seem the same - Actin’ funny, but I don’t know why - ‘Scuse me while I pass this guy'

En sang, som ifølge Zabriskies vidneudsagn var til stor morskab for teamchefen Johan Bruyneel, der selv står anklaget af USADA.

David Zabriskie fortæller også, hvordan han af frygt for at blive taget med doping på sig, har været med til at grave det ned i skovbunden, og hvordan han i øvrigt var bange for, at doping ville få hans ører til at vokse.