Tour de France-vinder Bradley Wiggins er uenig i den bagudrettede hårde nul-tolerance doping-linje, som Team Sky har gennemført og som har ført.

Bobby Julich og Steven de Jongh er fortid på i ledsagerbilerne hos Team Sky, fordi de begge har indrømmet en fortid som doping-syndere. Lægen Geert Leinders, der formentlig havde en stor finger med i spillet i det omfattende doping-forbrug på Rabobbank, fik ikke sin kontrakt fornyet.

Sean Yates er også stoppet som sportsdirektør på holdet, og det samme er den australske rytter Michael Rogers, der i øvrigt er skiftet til Bjarne Riis.

Men Team Skys benhårde anti-doping linje, hvor man forsøger at udrense alle fortidens syndere, er ikke nødvendigvis den rigtige vej. Det mener holdets absolutte stjerne, den adlede Tour-vinder, Sir Bradley Wiggins i hvert fald ikke.

- Vi har haft denne nul tolerance-linje, lige fra vi startede, og vi har aldrig afveget fra den, helt til det niveau, hvor ryttere, der har indrømmet problemer i fortiden, er flyttet videre.

- Men jeg tror ikke, at det handler om (at lægge hoveder på blokken, red.). Folk begår fejl i livet, og adskillige af de her mennesker har taget for 10-15 år siden, som i dag kommet til at forfølge dem. På nogle områder skal de ikke hænges ud for det.

- Bobby Julich er et klassisk eksempel - i 1998 blev han nummer tre i Tour de France, han indrømmede at have dopet sig, og nu er han rykket væk fra holdet. Mens han var her, var han 100 procent anti-doping, som en der havde prøvet det og var blevet presset til at gøre det, som han gjorde dengang i '98.

- Jeg tror på, at i nogle tilfælde kan de reformerede syndere - så nogle som David Millar, folk, der faktisk selv har prøvet det - hjælpe unge mennesker og vise dem, hvilken vej de ikke skal gå, og jeg synes, at vi på en måde har brug for disse mennesker i sporten, siger Wiggins til Sky Sports.

Bradley Wiggins har siden Tour-sejren selv måttet forholde sig til beskyldninger om, at han opførte sig som Lance Armstrong og, at man ikke kunne have tillid til, at han vandt Touren som en ren rytter. Senest har han været ude og lagt kraftigt afstand til Armstrong efter det famøse Oprah-interview.