KØB PLUS!

Weltz indrømmer: Søvnløs over doping

Johnny Weltz var vidende om doping på US Postal, men fastholder, at han ikke har deltaget aktivt.

Da Tyler Hamilton i september sidste år blotlagde sit dopingmisbrug gennem hele sin karriere, trak han nogle af cykelsportens største navne med ned i sølet med anklager om doping.

Danske Johnny Weltz spillede i den store dopinghistorie en lille men dog betydelig birolle. Weltz blev beskyldt for at have været dopingkurer på US Postal i 1997, hvor Weltz havde sit første job som sportsdirektør. Beskyldningerne kastede Weltz ud i et stormvejr, hvor han først benægtede alt, men siden blev sat på plads af sin chef Jonathan Vaughters, som tvivlede på, om Weltz talte sandt.

Weltz var under stormvejret i september sportsdirektør for Team Garmin Sharp i Vuelta a España, og her afviste han flere gange over for BT, at beskyldningerne var korrekte. Siden da har Weltz talt ud med Jonathan Vaughters, men har holdt sig helt væk fra pressens dopingspørgsmål.

I dag fastholder Johnny Weltz i et interview med BT, at han ikke aktivt har deltaget i noget dopingprogram. Men han vidste mere om dopingen på både US Postal og danske Team CSC, end det først blev udlagt. Han vidste, at der var doping på hans hold, og han lå søvnløs om natten i frygt for, at hans ryttere blev taget.

- Der er ikke nogen i cykelsporten, der kan gå ud og sige, at de aldrig har set eller hørt noget. Så har man ikke været sin opgave voksen, hvis man har været i sporten i så mange år. Selvfølgelig har man set eller hørt noget. Men derfor kan der godt komme ting og episoder frem, som man ikke har vidst noget om.

Men hvad betyder det, når du siger, at man har ’set noget’?

- Det er, når ryttere har foretaget sig nogle ting eller er taget nogle steder hen, hvor man ikke har kunnet få fat i dem i perioder. Så kan man godt tænke lidt over, hvad det har gået ud på. Man tænker på, hvad deres baggrund er for det. Der har været nogle ting, som man har undret sig over. Det kunne også være, når en rytter er gået til en speciel læge eller en ’heksedoktor’, så har man undret sig over, hvad det gik ud på.

Du siger, du har haft en mistanke, men har du været med til noget af det?

- Nej, det har jeg ikke. Absolut ikke.

Det er her, jeg undrer mig lidt, for Jonathan Vaughters siger, at det har du, og det ved han, at du har, fordi I var på US Postal sammen?

- Så kommer vi tilbage til den samme historie igen, og så kan du ringe til Jonathan Vaughters, og så kan vi sidde og mundhugges lidt. Det er bare ikke relevant. Det er blevet bragt på banen, fordi Tyler Hamilton siger, at jeg har afleveret en pose til nogen, og det kan da godt være, at jeg har gjort det, men jeg har ikke været vidende om, hvad der var i den. Det er 15 år siden, så det er svært at forholde sig til i dag.

- Jonathan skal selvfølgelig sætte spørgsmålstegn ved, om jeg var vidende om noget. Og jeg kan ikke være blåøjet og sige, at jeg intet har set eller hørt. Selvfølgelig vidste jeg, at der foregik noget. Det gjorde jeg da.

Hvad med de andre anklager om, at du skulle have udleveret piller til ryttere?

- Dengang var det ikke unormalt, at teamlægen gav mig en boks med nogle aspiriner, som man kunne give til ryttere, hvis de fik solstik eller diarré. Det var ganske banalt. Der sker det, når vi kører over grænsen til Frankrig, at så bliver vi ni ud af 10 gange hevet til side og gennemsøgt, og alt bliver registreret. Hvis du kigger på de rapporter, der har været i de seneste 10-20 år, så har der aldrig været noget som helst i de køretøjer, jeg har haft noget med at gøre. I tiden omkring 1998 blev vi ransaget hele tiden, og bilerne blev endevendt, og jeg ved, at jeg ikke har kørt rundt med stoffer i bilen. Det ville være fuldstændig tåbeligt.

Er der noget, du fortryder i din tid som sportsdirektør på specielt US Postal?

- Jeg er glad for at være på Team Garmin Sharp i dag, for der er åbenhed omkring alle de her ting. Jeg stoppede selv som aktiv tilbage i 1995, fordi jeg ikke ville med på den galej. Jeg ville ikke selv til at tage skridtet og komme ud på den bane. Jeg kan kun fortryde, at jeg ikke kører i de tider, som vi har i dag. Det havde været en fornøjelse.

Så budskabet fra dig er, at du vidste, at der foregik noget, men du medvirkede ikke til det?

- Altså, man har jo tusinde ting i ilden og holder det hele kørende. Der er folk på forskellige poster, der tager sig af tingene, og det er det, man forholder sig til. Min største frygt var, at nogle dopede sig, som jeg ikke var vidende om, og så stod vi pludselig med hele dynen på forsiden af L’Equipe.

Men når du siger det, så må det betyde, at du dengang gik med en frygt for, at nogle af dine ryttere dopede sig?

- Ja, for det var der jo i de år. Der var jævnligt hæmatokritværdi-kontroller, og når man ikke altid vidste, hvor man havde sine ryttere, så var man bange for, at de gik til en kontrol og fik taget en prøve på 54 procent (maks er 50 procent). Så var vores cykelhold måske lukket. Der var da mange gange om natten, hvor jeg ikke kunne sove og lå og spekulerede på, hvad der foregik. Det var jo mig, der stod i frontlinjen for det, så det var virkelig ubehageligt. Derfor er jeg også lykkelig for, at det er anderledes i dag.

Læs også: